søndag den 21. juli 2013

Weekend for voksne.

Jeg fik den weekend jeg havde ønsket. Fuld knald på opleveren og nyt til gemmerne.
Fredag til lørdag, blev tilbragt i skønne og energifyldte Tilvildeleje. Jeg forstår til fulde de mange, som har sommerhus der. Her taler vi om Sjællands Skagen. Et specielt lys og super god energi. Lige nu er byen proppet med særligt danske turister. Om vinteren er der sikkert ret menneske tomt, men naturen må. Jo være den samme, Og helt sikkert smuk til hver en tid. 
MUSIK I LEJET trækker folk til byen. Der var god stemning og godt fyldt op over alt. Jeg nåede både at nyde stranden, cafeer, god mad og det hyggelige strandhotel. Den by er ikke besøgt for sidste gang.
Søndag spenderede jeg på tur omkring Valby sammen med Kirsten, min skønne veninde, som altid er frisk gode ture. Her går man rundt, meget tæt på hovedstaden, og dog er man i skov og smukke søer, omgivet af vild og smuk natur. Kom ikke og sig, at vi ikke har et land proppet med perler.
En anden perle, var Kirstens nye lille killing Shamaya. En svensk skovkat. Jeg glemte at tage billeder af yndlingen, men jeg love, at den er sød og lækker.
Aftensmad i Roskilde by med manden, som nu igen er hjemvendt fra Sverige. Aften kaffen hyggede vi med på havnen. Endnu en dansk perle.
Tilbage til sommerhuset. Klar til endnu en uge med Olga og de gæster som må drysse forbi min vej. her ude findes nemlig endnu en perle. En perle med lækker skov, badesø, små butikker med udendørs servering, et rigt dyreliv og ikke mindst RO. Her kan man bade og pleje sarte nervesystemer og lade op til nye arbejds dage, eller bare leve sommer livet. Den danske sommer når den er bedst, som netop er over os. Den slags fås ikke bedre, hverken her eller andre steder.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar