torsdag den 18. juli 2013

Weekend.

Inden denne her blog forvandles til noget som ligner en blog om børn, må jeg vist hellere skynde mig at vise, at jeg stadig har et liv uden Olga. Den første uge med hende i sommerhus har været sjov og dejlig, men godt nok også hård og trættende.Nu er jeg hjemme igen for weekenden. Der skal vaskes og handles til en ny omgang, men først og fremmest skal der leves voksenliv UDEN børn. 
I dag går turen mod Tisvildelejes dejlige sommer festival MUSIK I LEJET. En enkelt overnatning på byens strandhotel med en niece. Et døgn, hvor vi skal nyde den lille dejlige by med dens små fine butikker og spise steder. Vi skal sludre, hygge, høre musik, spise og sole os på stranden. Vi skal nå alt og intet og se det vi når. Jeg glæder mig til voksenliv helt uden afbrydelser og tøj uden pletter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar