søndag den 18. august 2013

Fine lus og nye bøger.

Hverdagen har sneget sig ind. Sommeraftenerne leves ikke længere ude. Der bliver i stigende grad tid til et par pinde. Når jeg får sat mig, går det jo stærkt. I går blev det til endnu et ærme og en samlet trøje klar til raglan. Nu er det bare lige ud, med et øje på de små lus, så de bliver inde på de rigtige rækker.
Strikke projekterne står i kø dette efterår og vinter. Nogt eksperimenterende til egen krop og nogle trøjer til små damer. 
Et par nye bøger er købt, så måske kommer der lige et par nye mønstre forbi mine pinde.
I september venter en tur med camperen. I år bare lidt over en uge, så turen går mod en god kendt plads i udkanten af elskede Amsterdam. Når der er kort tid at feriere i, skal al tiden ikke bruges på landevejene. Der er dog immer væk nogle kilometer frem og retur til Amsterdam og på de ture plejer der at blive produceret en del strik. Selv om planen var, at vi begge skulle køre, er virkeligheden oftest den, at manden slapper af med at køre og jeg slapper af med ikke at køre. Min tid går så med underholdning og strik. Ret genial fordeling som faktisk passer os begge fint.




2 kommentarer:

  1. Det lyder til at blive en hyggelig tur, I skal på. Jeg drømmer om samme "arbejdsfordeling" i bilen, men da manden ikke har kørekort (endnu), må jeg sidde ved rattet. Han er nu også en glimrende kortlæser :-)
    Normalt er jeg ikke så meget for lus, men dine lus er nu ganske lækre ;-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. vores camper ture er altid ret hyggelige. Tid til netop ingen ting. Vi læser, spiser, sover og cykler ud og oplever verden. En skøn ferieform.

    SvarSlet