De kan bare noget som vi andre ikke kan.

Her taler jeg om kokke, men mener jo alle dem, som kan et håndværk. Enkelte af os har nogle talenter som nærmer sig, men de fleste af os, mangler lige det, som den uddannede og øvede håndværker gør med største selvfølgelighed.

I går var jeg inviteret til strik, hygge og frokost hos Niecens mor, som faktisk har været i min familie så længe, at hun nærmest er min storesøster. Som sådan fungerede hun i perioder. Hun var min svigerinde. Den eneste af slagsen og den dejligste af slagsen oven i købet. For uden at være sød og dejlig, hyggelig og strikker, er hun også kok. En habil kok med mange år på bagen. En af dem, som er mere end god at gæste. 

Her blev disket op med smagfuld græskarsuppe, salat med en fisk henslængt over og til kaffen blev vi forkælet med den smækreste rawfood æblekage. 

Jeg er løbet tør for gul til min stribede pige trøje og måtte ty til endnu et par ragsokker, mens de to andre havde gang i små fine sager til den pureste ungdom.

Med hjem havde jeg lige en pose med havens æbler.