torsdag den 24. oktober 2013

Kost og hormoner.

Når man kommer i min alder og der omkring, bevæger man sig i kredse, hvor ord som overgangsalder, dalende hormoner, hedeture, vægt forøgning, tør hud, oppustethed, ekstra sukkertrang svirrer i luften. Selv havde jeg noget med ekstra varme i kroppen i løbet af sommeren, men det forsvandt efter et besøg hos kinesiologen, hvor vitaminer og mineraler lige blev testet og justeret. Ellers har jeg pt intet mærket. 
Jeg er ganske overbevist om, at man selv kan gøre rigtig meget ved problemerne hvis de opstår. Nogen, skal vi lige huske på, mærker jo faktisk ikke noget til overgangsalderen og nogen lever i et helvede nat og dag. Der er en masse kemi som vi måske og måske ikke helt kan styre, men med tanke på, at kroppen jo arbejder helt som kopi af enhver anden fabrikskedel, må man jo kunne styre forbrændingsprocessen langt hen ad vejen tænker jeg. Når fyret sætter ud, ringer vi efter en repperatør, som spørger ind til, hvad vi fyrer med, hvor meget vi skruer op og ned for hvilke knapper ol og sådan kan man jo også prøve at se på sin krop og stille sig selv nogle spørgsmål.
Hvad fodrer du kroppen med? Hvad bruger du muskelkraften til? Hvad smører du lejerne med? Hvor tit og hvordan renser du systemet ud? Hvordan plejer du det ydre? Osv
Altså, hvad og hvor meget spiser du og hvordan er din koste sammensætning? Hvordan forbrænder og udskiller du maden igen? Dyrker du motion og hvor meget bevæger du dig om dagen? Hvordan motionerer du dit hjerte og dine lunger? Hvor meget gift putter du i din krop?Hvad gør du for din hud?
Altså noget med, at se kost og motion som medicin når og hvis skaden er sket, men endnu bedre, som forebyggelse. Forebyggelsen er min pointe. Kost og motion som forebyggelse.
Jeg har kastet mig over litteraturen omkring hvad og hvordan med hensyn til fedt, kulhydrater og protein. Jeg gider ikke kure og mener, at hvis noget skal batte og bruges til noget, skal det indgå som en naturlig del af vores kost. Altså livsstilen. Motion som SKAL eller er moderne virker heller ikke for mig. Jeg skal finde det som virker for mig. Det som jeg finder tid til, hygger mig med og bliver glad af. Det skal både være sjovt, kunne gøres alene men også gerne med andre, øge pulsen og tone kroppen. 
Jeg lever i dagligdagen ret sundt. Vegetarisk, med et minimum af tilsætning og fremmed input. Jeg laver det meste selv og hvis ikke, søger jeg det bedste alternativ. Jeg er moderat fysisk aktiv i dagligdagen og speeder op med primært mavedans og løb. Ind imellem hygger jeg mig med nogle gode gammeldags gulvøvelser for mave, ryg, baller og arme.
Min hensigt er nu, at læse mig frem til, hvad der lige præcis bør være i den optimale kost hver dag, for at forebygge de hede ture og hvordan jeg kan sikre et motions niveau, som kan hjælpe kroppen til en god stabil forbrænding, iltoptagelse, samt bevarelse af muskelmassen, mens jeg arbejder på en gennemfugtet og glad hud.
Jeg læser og noterer, mens jeg eksperimenterer så småt i køkkenet. Målet er en livsstil, hvor jeg ikke skal tænke over kostens sammen sætning og mangler, hvad jeg skal og ikke skal og bør og ikke bør. Jeg sigter mod en koststil, hvor alt det vigtige bare er sikret hver eneste dag året rundt og hvor daglige rutiner og motion indgår som en selvfølgelighed og ikke som man SKAL, BØR og derfor hænger tungt over hovedet som en hammer. En livsstil, hvor der er sikret alt det som jeg tror er vigtigt og hvor der er masser af plads til at improvisere, lege og nyde lige så tosset jeg vil, uden at opføre mig som en tosse.
Måske interesserer dette emne andre og så må i endelig bare følge med, kopiere og spørge som i lyster. Jeg har ikke patent på sundhed eller ved alt, men sammen kan vi måske nå en god vej.
Jeg vil smide nogen af de opskrifter som jeg finder eller eksperimenterert  mig frem til. Stjæl dem glad og gerne og giv mig endelig en kommentar om jeres mening om sagerne.
Mon ikke det vil være smart, at gemme kommende indlæg omkring kost og hormoner sådan, at opskrifter gemmes under OPSKRIFTER og resten mht trik, råd og hvad jeg har læst mig til, under MIT ALTERNATIVE LIV her på siden. Bare lige så i ved hvor i kan lede, hvis i har misset noget, eller se noget igen. Håber nogen kan bruge noget. 

4 kommentarer:

  1. Det glæder jeg mig til at læse mere om! Spændende og aktuelt emne!

    SvarSlet
  2. Og jeg glæder mig til, at læse, studere, vurdere, mærke og beskrive. MEGET spændende. Håber du kan bruge noget Inger Lise

    SvarSlet
  3. Jeg har været fast læser længe, og nu hænger jeg for alvor på :-) Endnu bliver et ord som "overgangsalder" ikke nævnt ret tit hos mig, men min fornemmelse er da, at den nok ikke ligger så langt væk :-) Jeg vil gerne være beredt, når den indfinder sig. Kom frisk med gode kostråd, og hvad du ellers finder på! Jeg er klar :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  4. Jamen Lotte, min pointe er jo netop, at vi skal forebygge og måske helt slippe for de frygtede ture.

    SvarSlet