onsdag den 27. november 2013

Alternativ æggekage.

Mine æggekager, har udviklet sig ad en vej, hvor der ikke er meget at spore, af den gode gammeldaws æggekage med flæsk og purløg.
Jeg tager de grøntsager, som jeg den dag har lyst til. I denne her, blev det blomkål, løg champignons. Det hele svitses i karry, som jeg kan lide, men bare kan undlades.
Op i et ovnfast fad og overholdes med en blanding af æg, lidt fløde, gode krydderier og en teske bagepulver.
Ned i massen stikker jeg en masse skiver Mozzarella, men kunne sagtens vælge, at drysse med en god revet ost. 
Det hele hygger sig i ovnen i ca 40 min i omkring 185 grader.
Let og lækkert. Meget sundt og mættende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar