Op med pulsen hver eneste dag. Find den eller de motionsformer, som passer til dig. Noget som giver både styrke og tempo. Find på noget som gør noget godt for DIG. Det som gør DIG glad og giver DIG energi. Samtidig er det også vigtigt med en fornuftig mængde søvn og aktiviteter som arbejder med sindet. Yoga eller meditation er oplagt, men gode gåture kan også gøre det. DU ved hvad der afstresser og afspænder DIG.Mærk efter og lad dig ikke drive med af flokken. Prøv endelig. Noget nyt, men bliv kun hængende hvis DU får noget igen.
Vores udseende og hvor meget vi vil gøre der, er jo også meget individuelt. Her kan man igen dele op i pynt og nytte. Mange af os, får øget velvære når vi tager mascara på, gør noget ved håret og den slags. Andre trives bedst med det helt naturlige look, mens andre igen finder velværet via kosmetologens knive, ampuller og filler. For mig er det hele lige fint. Så længe man ikke hverken skader eller tvinger andre til noget, ikke nedgør eller tryner andres gøren og laden og syn på hvad der giver dem velvære, jamen så er det da fint med mig, at vi er forskellige. Personligt pynter jeg hvor jeg kan og snyder også gerne hist og her, hvis det er snyd,at pynte sig med lidt lånte fjer. For mig handler det ikke om, at ville være yngre, men blot et ønske om, at kunne sig selv i spejlet og at finde den pæneste udgave af mig selv.
I nytte enden, tror jeg, at det batter aller mest, at gå til værks inde fra. Med masser af vand, frisk luft til lungerne og godt med gode olier, samt mindske indtaget af sukker og tilsætning. Jeg bruger dog også dagligt olie på både ansigt og krop. Gode cremer gør helt sikkert noget godt for min hud, lige som jeg mener en daglig dyb rensning af ansigtshuden er vigtig. Ca en gang om ugen, kan hele kroppen have stor gavn af en scrub, som fjerner døde hudceller, og sætter gang i blodomløbet og danner Go basis for optagelsen af de sager vi smører på os.
Vigtigst af alt. Føl efter hvad DU vil. Find din metode og vej og held og lykke her fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar