Mit hjerte svulmer af lutter søde ord.

Julehyggedag i går. Indrømmet, der går en del timer arbejde forud, men hvert minut er givet godt ud, når først arrangementet kører. Der bliver hurtigt en livlig snak tværs over bordet. Det er intet besvær at være værtinde på den måde. Folk kan og vil selv. Der snakkes og grines og flyttes rund så man bedre kan høre hvad der siges hvor.

Nogle mennesker har en stor udfordring i mange mennesker samlet omkring sig. Sådan et menneske er Olga. Dagen i går klarede ud ved, at finde sit yndlings menneske Emil, og få ham med på noget tosomhedstid. Utrolig flot klaret af et lille menneske som selv ved, at her er en situation, som jeg kan få problemer med. Lige så utrolig flot klaret af en ung fyr, at han ser, at når man er så heldig, at være den udkårne, gælder det om at slå til.

Midt i al hurlumhejet, begaves vi med de sødeste, lækreste og fineste vært/værtindegaver. Dog må jeg sige, at blandt mange, tog "den lille" svigerpige kegler, med det sødeste brev jeg længe har læst. Tænk at så ungt et hjerte kan sende så fine ord ud gennem en pen. 

I dag ankom så en sød blomst og et flot skrevet (og tegnet) julekort fra Izabel. Sådan noget river voldsomt i tårekanalerne og giver farmor en følelse af kæmpe stolthed over, at "eje" så dejligt et barnebarn. 

Hvor heldig har man lov at være, hvor rig kan man blive og hvor dybt kan man elske?