Hov, hvor blev hun af?

Hvordan kan en uge løbe så hurtigt? Man siger jo, at tiden løber hurtigere når man er i godt selskab. Vi har været i virkelig godt selskab i denne uge. Vi har oplevet ugen fra mandag til i dag, gennem og sammen med Izabel. Vi har oplevet, grinet og hørt en masse klaver musik og der er blevet spillet kort som altid.

Vi har. Været i skoven og fodret heste, både gående og på cykel. Vi har været i eksperimentariet, hvor vi desværre oplevede, at til trods for den høje indgangs pris, virkede en stor del af maskineriet ikke. Det var også lidt som om, at stedet var holdeplads for totalt fri leg uden hensyntagen til andres tilstedeværelse og udlevelse af en masse indesluttet ADHD potentiale. Støjniveauet er virkelig højt og det er ikke nødvendigvis dyder som hensyn til andre og deres, der hersker her. Men ok, vi hyggede os og var der i tre timer. Vi var samme dag på Christiania og så på Christiansborg. Spiste burgere på HALIFAX og så Klassefesten2.

Den for en ung pige så efterstræbte butik NEW YORKER blev besøgt og gav afkast i form af både bluse og kjole.

Vi bagte cupcakes og lavede lagkage til Izabels kusines fødselsdag og vi var på Amager og fejrede den krøllede skønhed for fulde gardiner.

Vi var på ose og shoppe tur, hvor der blev købt ind til både den ene og den anden.

Hop Shop blev igen skudt igang for mit vedkommende og at jeg så kunne slå følge med både et barnebarn og en svigerdatter var bare ren bonus for mig.

Ugen sluttede med Vallentine, som blev fejret med morgenbakke på sengen til Izabel. Farmors grove havregrød som toppes med både chokolade og mūsli, friskpressset appelsin saft, varmt dampende crossient og fedt chokolade hjerte fra Summerbird. Der var en som hyggede sig. 

Hjemturen krævede en ekstra taske, til nyt tøj og to par nye støvler med HØJE hæle.

Izabel er kørt til toget. Er vendt hjem mod Jylland, familien, veninderne og hestene. Tilbage sidder jeg i et skrigende stille hus. Ingen enerverende klavermusik, ingen snak om dit og dat, ingen som skal mindes om det ene og det andet og lige mindes en ekstra gang. Her er stille, alt for stille. Jeg elsker mår Izabel indtager hjemmet. Elsker det mens hun stadig gider. I næste måned bliver hun teenager. Nedtællingen tikker alt for højt. Pludselig bliver der ikke mere tid til bare at flyde og snakke. Pludselig, lige om lidt, fyldes også hendes liv, med krav og gøremål, som ikke indbefatter lange ferier hos farmor. Hver ting til sin tid. Lige nu nyder jeg hvert minut jeg har hende.