onsdag den 18. juni 2014

Klar og helt parat.

Nu kan jeg ikke blive mere klar. I morgen går det løs og jeg glæder mig. Jeg skal optræde med to meget forskellige danse i Verdens Kultur Centeret. Der er stablet fint og tæt pakket program på banen, med hele ti danse og bagefter sjov dans for og med publikum.
Jeg har øvet rigtig længe og den sidste tid, har jeg øvet begge mine danse hver eneste dag. Tasken er pakket med op til flere kostumer, smykker og Make up. Jeg er klar.
I morgen er også dagen, hvor jeg starter på sommerskole. Tre dage med danse workshops med forskellige lærerer, teknikker og danse. Jeg ved, at jeg på lørdag kl 14, vil være totalt mættet og på alle planer brugt, slidt og fyldt op, men jeg ved også, at jeg lørdag kl 14, kan se tilbage på en masse brugbar ny lærdom. Lærdom, som ikke lige umiddelbart hverken sidder fast eller mestres, men teknikker, som kroppen nu kender og nu ligger klar til, at kunne videreudvikles og bruges som jeg lyster.
Altid meget inspirerende og lærerigt at arbejde med nye lærerer og deres undervisningsmetoder. Jeg er aldrig gået tomhændet fra en workshop. 
Torsdag, fredag og lørdag bliver travle, fyldt op og hårde, men også sjove og brugbare. 
Mon ikke jeg bare skal nyde resten af aftenen med strik og benene oppe til lidt fodbold? Jeg tror det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar