Back to reality.

Et langt bad og en god hårkur gør underværker efter fire dage på festival i Roskilde. Fire dage med sol og kun et par regn dråber om natten. Musiktanken er tanket op. Både med det gode gamle kendte som Stones og Wonder, som begge gav et brag af koncerter, men også af nyt og ellers ukendt musikland.

Jeg har været vidne til op til flere guitarer, som blev pint til næsten døde, af metalrockere på trip ud i rummet og jeg har hørt fed rock som skabte energi ud over rampen. Det bedste og særegne ved netop Roskilde er, for mig, at man der bliver både rusket, beriget, berørt og bekræftet. Der er både det kendte og det totalt ukendte, det stille og det totalt udknaldede.

Min eneste store undren er til stadighed dog, hvorfor femogtres er et tal, som kan udløse gratis billet til søndag på festival. Det kommer jeg vist aldrig til at forstå. Ej heller hvorfor, at nogen er igang med, at omdanne festival søndagen til Grøn koncert, med tæpper, picnic, store lænestole og små børn. Jeg fatter det stadig ikke. Hvad laver lænestole til en tætpakket koncert, hvor vi står som sild i tønde?

Som man reder ligger man som bekendt og den søndag har ROSKILDE selv bedt om, men jeg fatter det stadig ikke.