Når man er så træt at man vasker en dør.

En lille flig af hverdag, og dog, sneg sig ind i mit liv mandag/tirsdag. Olgas mors ferie var slut og Olga fik tildelt en blid opstart med et døgn hos mig. Hold nu op hvor vi har grinet, hygget, hoppet, danset og endda nåede en strandtur også. Der er også blevet skreget og tudet og kæmpet med sommervarmen. Der er sovet middagslur på et tæppe under æbletræet, spist is og spist store bøf, som Olga pludselig har fået smag for. På sådan to dage når vi hele spektret rundt. Olga er tryg her og sparer os ikke for noget, hverken glæder eller sorger. Jer bliver både kysset, elsket og lagt for had. Sådan skal det være når samværet er ægte og trygheden er stor. Jeg klager ikke, men Nøj hvor jeg er træt efter sådan en omgang. Så træt var jeg til aften, at jeg stod mellem valget at falde bevidstløs om hvis jeg satte mig ned, eller holde mig igang med en aktivitet. Aktiviteten blev så at vaske vores hoveddør!!!!! Hvor ofte gør andre mennesker mon sådan noget? Jeg må blankt erkende, at det ALDRIG før er faldet mig ind at vaske lige der. Når det er sagt, må jeg indse og indrømme, at min hoveddør altså ikke er blevet vasket i elleve år. Hvorfor var den mon så trods alt ikke mere beskidt? Det er faktisk lidt af en gåde.  Tænk lige over ikke at vaske noget som helst andet i den tid. Det ville jo være helt sort og fyldt med spindelvæv og hvad ved jeg. Ok, der var et par spind i krogene, men det var da bagateller når man tænker på opsamlingstiden. Måske varer det elleve år før jeg kaster mig over syslen igen. Det ser jo ud til, at det går ok.