mandag den 11. august 2014

Det tager jo ingen tid at bruge en søndag.

Jeg har endda brugt den på alle leder og kanter.
Der blev kreeret en fin pigekjole. Jeg havde valgt mønster i str tre år, da der ko altid kan købes et mindre, end ikke at kunne bruge en str to år til noget. Lige nu er spørgsmålet om ikke det mønster passer rigtig godt i størrelsen og er præcis en str tre år og der med en model OLGA. Den bliver afprøvet på onsdag. Så må der købes mindre mønster og nyt stof til en mindre model til en lidt mindre pige.


Jeg er kommet igang med et hæklet tæppe. Et projekt, som sikkert kan tage meget lang tid. Olgas mor havde set det hos en hvis afdøde farmor har hæklet det. Stangmasket rundt og rundt, men starten var helt ubegribelig for mig. Til den slags, får man rigtig god hjælp hos min lille hæklebutik lige om hjørnet. Man vælger noget garn, sætter sig med kaffen ved kundebordet og lader søde kreative Laila om opgaven. Efter den første række kunne jeg så overtage og har nu nået et par runder og altså godt igang.
Der er øvet dans, lavet styrketræning, gået ti kilometer med mand og søn,presset saft til morgen dagens faste og bagt en fantastisk flot ovnæggekage.
Der ligger stadig mange projekter og venter både på mit bord og i mit hoved, men som sagt, så varer en søndag altså ikke evigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar