Efter regnen tog vi på tur til København. Det fantastiske ved årskort er, at bruger. Man dem nok, er de virkelig alle pengene værd. Kommer man ikke afsted mere end den almindelige gang om året, kan det jo være lige meget. Vi elsker at tage til feks Tivoli og bare gå gennem haven. Nogen gange drikke en kop kaffe der inde. Nogen gange på længere visit. I går gik vi bare gennem haven og nød synet af glade unger og den smukke have. Derefter gik vi videre ud i byen og endte hos Madklubben på vesterbrogade. Skønt sted med sød betjening og lækker mad til gode priser.
Bagefter drak vi kaffe hos Kaffe på Istedgade. Den hyggeligste lille bitte café, hvor kodeordet er nærvær og plads til alle. Jeg fik en snak med den unge mand bag baren om stedets arrangementer med perleplader. Det er vist noget som må prøves. Sprit gratis og helt sikkert drøn hyggeligt.
Tilbage til årskortet for med sådan et i lommen, går man jo bare i Tivoli en gang til på samme dag. Nu for at nyde haven i tusmørke og få en forestilling med Pjerrot og gutterne med på falderebet. Pantomimeteatret kan helt sikkert noget, som det talende teater ikke kan. Her er plads til den frie fantasi og frit slag for alle aldre.
Nu er det søndag og den er sat af til krea. Jeg har mange planer og der skal afprøves en del.
God weekend til alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar