Når man sagtens kan mærke at man lever.

Den nye sæson af både det ene og det andet er over os. I går startede gymnastikken. Sådan noget HopShop, som drøner gennem hele kroppen. Lige fra skuldrer til balder og inderlår. Der hvor der er spændinger og der hvor vi sjældent selv kommer ud. Der er både styrketræning og konditionstræning i skøn forening, så der er faktisk ikke rigtig noget som ikke bliver rørt eller berørt. Den slags kan godt mærkes næste dag. Jeg betragter ikke mig selv som betydelig inaktiv, men når man kommer til de forskellige undervisere, kan de alligevel altid finde punkter, masser af punkter, som man sjældent selv bruger til daglig. Ømhed fortæller jo bare noget om, at nu blev de muskler også rørt og heldigvis for det. Mavemuskler feks har man rigtig mange af og bil man hele vejen rundt, er det smart at angribe fra flere vinkler. En ny vinkel var blandt andet dagens to timers yoga, som også startede op i dag. Det var alligevel en hel sommerferie siden jeg sidst havde siddet eller ligget i de stillinger må jeg jo indrømme. Måske er mine ben vokset i sommer, hvem ved? Eller også var jeg en smule stiv i bevægeapperatet i dag. Mon ikke det handler om det sidste?

Både til gymnastik og yoga bliver de indre organer også rørt hvilket også kan mærkes. Jeg hoster stadig en del og det bliver bestemt ikke mindre ved motion og da slet ikke efter to timers akupunktur i går. Akupunktur målrettet mine lunger primært. Takket være en virkelig effektiv akupunktør, er jeg i klar bedring. Jeg har nu haft dage helt uden feber og hosten er klart for nedadgående. Skønt når de rigtige fagfolk kommer til deres ret og gør en forskel. Jeg er meget begejstret og taknemmelig.

I morgen vil jeg holde motionsfri på nær en gåtur med en god veninde. Ellers skal der samles kræfter til endnu en sæsonstart. Lørdag starter vi ud med dans. Tre timers dans skal da nok også sætte spor. De spor må jeg så pleje i Ribe, hvor jeg skal være frem til onsdag. Alle dage med besøg af Izabel, som har flyttet skole (det gør man der efter sjete klasse) og kan nyde den korte cykeltur fra mit lille hus til skolen. Jeg glæder mig til hende selskab, til at følge hende hverdag og skolegang og måske kan vi invitere en veninde på besøg? Vi skal igang med julegave fabrikationen. I god tid......arhhhh faktisk ikke, når man som Izabel laver ALT til ALLE fra bunden og i hånden og man max har nogle dage pr måned fra nu. Bilen skal pakkes med stoffer og sakse, symaskine og diverse tråde. Der bliver fokus på krea og hygge og jeg glæder mig.