Må bare lige vise det.

Jeg er jo begyndt på endnu et hæklet tæppe. Jo, jo, når jeg nu kan, kan jeg da lige så godt give den helt vildt gas. Det ene tæppe er jo tænkt som et fremtidsprojekt af de lange. Et tæppe som skal blive rigtig stort og som må hvile lidt i perioder hvor der er vigtigere ting på pindene som feks julegaver. Jeg har faktisk garn liggende dammen med passende opskrifter. Garn som skal blive til nogle af vinterens fødselsdagsgaver og andre til julegaver. Den slags må det store tæppe vige for. Sådan er planen.

Det andet tæppe bliver hæklet i tykkere garn og skrider derfor hurtigere, men det har en grænse for, hvor længe det må være under vejs. Det er nemlig også en gave. En gave til endnu en lille ny. Små nye mennesker er altid ekstra spændende at lave gaver til. Man kender ikke modtageren men kan tænke, ønske, håbe og fantasere og alt det kan man flette ind i sin gave, hvilket jeg er overbevist om, at den lille modtager kan mærke og vil glæde sig over. 

En del af historien er også, at jeg endelig har fået fat om en lille del af hæklemysteriet og faktisk holder jeg rigtig meget afarbejdet med den lille pind. Det er ikke nær så tungt at sidde med. Det skrider hurtigt frem. Og ja, så er det rigtig afslappende at hækle.