mandag den 13. oktober 2014

Weekend med indhold.

Indhold har der været i store mængder denne weekend. 
Lørdagen startede lige med tre timers dans. Afsted i taxa mod lufthavnen, ind i et lille farvestrålende fly med kurs mod Bornholm.
Vores indkvartering var hos My's B&B. Lækkert lille sted, med egen tagterrasse med kig til havens tre harer som faste beboere. Her var der ikke noget med ankomst og udtjeknings tider. Her måtte man slå sig ned, nyde opholdet og betale det samme uanset hvornår du forlod matriklen. Morgenmaden blev sat helt stille ved vores dør på den tid vi havde ønsket. Det sted vil jeg gerne anbefale til dem som planlægger et lille ophold i Snogebæk.
Festen foregik i Folkets Hus, hvor kokken altså kan trylle med råvarerne og gider lave gode, mange og interessante salater, som ikke bare er ligegyldigt vedhæng til retterne, men lækre sager i sig selv.
Efter maden og gang i snakken, som jo opstår meget naturligt, når festen er hos én fra gruppen, som nu er bosat på Bornholm, fylder rundt og inviterer det gamle slæng. Så skal der snakkes, grines, fejres og festes en masse på kort tid.
Selv gav jeg et dansenummer til fødselaren, med stor opbakning og entusiasme fra publikum og begejstring fra fødselaren. 
Efter maden var der fire mands orkester med den skønneste sangerinde jeg længe har hørt. De kunne deres kram og fik ALLE, unge som gamle på gulvet på kort tid. Som altid når jeg entrerer sådan et gulv, har jeg svært ved at forlade det igen og kom vidt omkring i danse arterne. 
Sjov fest, sjov weekend. Efterårsferien blev skudt igang med manér.
Mandag morgen er grå og våd, men også fyldt med Olgas grin, perler på snor og legokunst. Jeg sidder på sidelinien med bækletøjet og varm kaffe. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar