tirsdag den 4. november 2014

Kunsten at spise med børn.

Selve det at spise sammen med børn er jo ingen kunst. Men det kan være en kunst, at finde et sted, hvor man kan gå ud at spise sammen med børn, så både børnene og de voksne får en god oplevelse ud af det. Hvem har ikke prøvet følelsen af, at man var ganske uønsket på restauranten, eller at menu kortet for de små var så ringe, at man ikke vil byde selv naboen halv døde kat at æde udbudet.
Andre gange kan man sagtens (også med rette) mærke, at de andre gæster bare ikke bryder sig vildt meget om de små gæster. Vi betaler alle en lille krig for maden på restauranter og vil jo alle gerne have en følelse af, at vi faktisk er ude for både at hygge os, ikke at genere andre og at få noget ordentlig mad til alle ved bordet.
Jeg husker problemet fra tiden med små børn, ser problemet for nutidens småbørnsforældrer og oplever det nu som bedsteforældrer.
Ind til videre, kan jeg varmt anbefale The Laundromat Café på Gl. Kongevej. Et rigtig fint koncept, med café/restaurant med et fint og varieret spisekort, også for de mindste. I det tilstødende lokale er der vaskemaskiner, så de travle forældrer kan slå to fluer med et smæk. Et fint hjørne er indrettet til legehjørne med legetøj til de fleste aldre, møbler i børnehøjde og masser af gulvplads. Alle på stedet er gearet til konceptet, så når man besøger det sted, er man også indstillet på, at hilse på andres børn som kravler mellem bordene, give en hånd til en vaklende baby på usikre ben og tage imod nye legekammerater ved bordet. Vi har været der flere gange nu, med både babyer og to og tre årige og hver gang har det fungeret rigtig fint. Helt klart en anbefaling.


Et andet fint sted er Madmanifesten i Tyrolsgade på Amager. Her er maden af en helt anden lækker kvalitet med økologi i højsædet og masser af sunde lækkerier for alle. Lækker mad også i børnehøjde og ikke mindst, er der også tænkt på vegetarerne. Super lækker brunch som vi har nydt flere gange. Stedet fungerer både som almindelig café og som mere restaurant om aftenen, hvor der dog stadig er fin plads til børn. 
Jeg er vild med idéen og kan kun håbe på flere initiativer af samme skuffe. Også gerne uden for København blev der sagt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar