fredag den 19. december 2014

Så har man prøvet det med.

Nye vipper. Hvert enkelt hår limet på enkeltvis. To stive timer tager den slags gejl. Så bliver man altså også fin vil jeg lige sige.


Nu skulle det da lige prøves. Totalt fint med mig, at jeg slipper for mascara for en tid. Nu skal jeg i tre uger bare rede de små nye hår morgen og aften. Efter tre uger vil hårene stille og roligt begynde at drysse af, lige som de naturlige. Så er det tid for vedligeholdelse, hvis man gider. Jeg vil lige se an hvordan det her fungerer for mig i længden. Lige nu fryder jeg mig bare over det lille bitte optiske øjen løft som følger med.  Mine vipper er lavet af Henriette fra Complete Luxus i Ballerup. Et sted som jeg har skrevet om før, men stadig ikke kan få armene ned over. Jeg elsker personlig og professionel behandling og det har jeg helt sikkert fundet her. Her er man som kunde i centrum og klinikken er fin og indbydende. Ting som vægter, når man lægger sit udseende i andres hænder og selvfølgelig betaler for det. Mon ikke de fleste træder over tærsklen til nye metoder med et lille sug i maven. Det er da klart grænseoverskridende, at lægge sig på en briks et fremmed sted og holde øjnene lukket i to timer, mens et fremmed menneske laver radikalt om på dit udseende. Her er jeg tryg, for her tager man også hånd om kundens forbehold og små særheder. Den slags kan de fleste vist rigtig godt lide.
Mine vipper kom desværre ikke helt til sin fulde ret, når jeg har briller på, men dels er briller en nødvendighed for mig og dels har jeg meget svært ved, at godkende billeder af mig selv som brilleløs. Det er jo ikke rigtig mig på en eller anden måde. Briller er en stor del af min identitet og personlighed, så undskyld den ikke helt gode fremvisning. 

2 kommentarer:

  1. Det vil jeg så gerne høre mere om, Stella. Det ser godt ud, synes jeg.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Det skal du nok høre mere om Lotte og du kan komme og besigtige resultatet. Jeg er ret glad for det nye look.

    SvarSlet