Mine mål er klart ændret. Før var målet fem kilometer. Hverken mere eller mindre. Ikke mindre, fordi det var hvad jeg kunne presse mig selv op på ved ihærdig træning. Ikke mere, fordi jeg aldrig har ønsket at løbe længere. Fem kilometer er fint for mig og noget jeg kan overskue, for løbernes store bogstaver bliver jeg aldrig. Løb er bare en hurtig og enkel måde, at få noget god hverdags motion ind i livet. Derfor holder jeg fast i løb.
Men meget har ændret sig. Desværre mest min lungefunktion og der med mine mål. Motion er meget vigtig når man har astma og nedsat lungefunktion. Ligeså vigtig som den nødvendige medicin. Jeg har heldigvis en meget seriøs læge, som justerer, tester og følger op hver tredie måned. Motionen står jeg selv for. En masse dans og gymnastik passer både til mit humør, temperament og lungefunktionen. Men løb vil jeg som sagt også have med i mit liv. Løb er bare sværere. Det kræver virkelig meget luft og når man som jeg er dedikeret udendørs løber, er vejret en hidsig ven. Vejret i Danmark svinger hele året, så er der fugt, kulde, frost, varme, blæst osv, men løbe vil jeg altså. Lige nu er målet en enkelt kilometer og resten må blive gang. Hvis jeg skal bevare løb uden konstant nederlags følelse, må målet være realistisk. En kilometer er lige nu realistisk. Lige over seks minutter er tiden, men den satser jeg da på at ændre. Lidt konkurrence skal der jo være indlagt. Jeg skal nok komme videre og finde nye mål og hvert nyt mål som kan hakkes af på to do listen vil være en sejr for mig.
Bare den lille tur giver faktisk mere end jeg lige havde troet, så faktisk føler jeg mig helt godt med og som en del af løbeverdenen. Lige nu er det svært og den hårde kulde er hård for mig, men jeg er sikker på, at jeg en skønne dag vil takke mig selv fordi jeg holdt ud og bed tænderne sammen. Alternativet er ikke en mulighed for mig. Her skal der kæmpes og det gør jeg.
Pæne sko er en lille del af glæden. Fjollet men sandt. Undervurdér aldrig hverken pænt eller godt udstyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar