Mine egne Madplaner skred i svinget omkring december, hvor hverdagene smuldrede og blev til hurtige ostemadder og alene spisning, da vi begge havde travlt og fløj i alle retninger.
En madplan er rigtig god for husholdnings økonomien. Vores mad bliver meget mere varieret og kreativ, der er tid til, at tænke over fedtprocenter, seks af det rigtige og hvad vi hver især lægger vægt på. Der bliver handlet efter en plan og ikke efter dyre impulser. Jeg er helt klart for idéen og bruger den som regel. I mine planer er der også skrevet fritidsaktiviteterne på, så der den ene dag laves mad, som kan varmes på forskellige tidspunkter når tennis og Zumba hiver i os. Der kan også tages hensyn til meget unge gæster på forhånd. For mig er madplaner et hit. Jeg føler mig hverken begrænset eller bundet og føler mig et frit stillet til, at bytte rundt og springe over så meget jeg lyster. Jeg er på ingen måde slave af min madplan.
Nogen korser sig ved bare ordet madplan. Nogen arbejder bedst ud fra spontanitet. Det mener jeg jo stadig at jeg gør. Min spontanitet og kreativitet ligger bare på den dag, hvor jeg roder i bøger og i hjernen efter sjov og rigtig mad. Især fordi jeg er som jeg er. Læser opskrifter, lader mig inspirere, men ændrer straks på sammensætning eller indhold og laver opskriften om til min.
For mig fungerer det, for andre gør det ikke. Man skal kunne se planen som en hjælp, en støtte og endnu en lille hjælper som tager et af hverdagens stress momenter ud af dit liv. Man skal være et menneske, som godt kan trives med planer og struktur. Sådan et menneske er jeg jo. Jeg trives med orden, planer, kalender, huskesedler, struktur og at ting har sin plads. Jeg holder af og trives med kreativt rod og spontane input, men jeg bliver mest kreativ og spontan, når der er ro og faste rammer omkring mig. Der kommer en madplan ind som sendt fra himlen.
Lige nu læser jeg om det Indiske køkken, LCHF og nye vegetar retter. Lige nu er jeg til det krydrede og varme køkken. Til masser af grønt og gerne i stærke farver. Og jeg er helt klart et helt andet sted end der hvor gluten hersker. Gluten og sukker er lidt i skammekrogen i mit køkken. Sukkeret gemmer sig dog af og til i en lille dessert, et stykke chokolade til kaffen og i store mængder frugt. Det handler igen ikke om kur, men helt enkelt om lyst og behov og i glutens tilfælde om helt alvorlig nødvendighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar