tirsdag den 24. februar 2015

1-1

Første runde af hus maling og vindues udskiftnings projektet er gennemført og endte sådan cirka 1-1. Og dog med en lille overvægt til kommune manden. Vi blev nogenlunde enige om, at tiramisu ville klæde mit hus, meeeeen han kunne nu godt tænke sig en farve lig med, men fra hans farvekort. Fra samme firma, men bare lige som bedre når det var fra hans farvekort. Ok så, hans farve lignede faktisk nærmest min på den tørre prøve på muren. 
Så ville han dog alligevel ikke bare lige godkende den på stående fod, men krævede en farveprøve af "hans" farve, på min mur, men nu meget vigtigt, på muren ud mod vejen og ikke muren mod gården som de tre andre, for ellers kan han ikke danne sig et overblik over farven sat op mod vejens andre husfarver. Jamen så gør vi da bare det. Om en måned når jeg er her igen.
Hun smuttede også lige en runde og fotograferede de vinduer som skal skiftes. Dem som jeg lige har sendt ham billeder af forstås. 
Hvordan de nie vinduer skal se ud, vil han lige diskutere med en kollega, da det var problematisk, at de nuværende ruder ligger vandret og ikke står på højkant. Vandret er moderne stil og mit hus er fra den historiske periode inden for byggeri. 
Mit plankeværk og lille havehus må males hvidt og ikke andet. For selv om ingen kan se sagerne uden at entrere min gård, skal loven holdes. 
Fyren var så sød og af den meget seriøse og alvorlige type. Ung og ny i faget og hvis jeg ikke tager fejl, grubler han stadig over mit foreslag om, at vi kan være pennevenner med alt det skriveri vi skal have gang i. På en måde tror jeg, at han var glad for, at besøget hos mig endelig var overstået, efter alle de spørgsmål jeg overdængede ham med. 
Regn ikke med, at se mit hus med nye vinduer og malet foreløbig. Bare et gæt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar