søndag den 12. juli 2015

Igen igen igen og så lige en gang til.

Endnu engang har Cirkusland været en fødselsdagsgave. Igen i år til Olga. Tidligere også med andre, mens de var mindre. Cirkusland, ved Slagelse, er beregnet for de mindste. Her er tempoet sat på minimum og alle kan være med. Alt er enkelt og til at overskue og lige sådan, som jeg mener forlystelser for de mindste skal være.
Olga var i dagens anledning klædt som ballerina.


Hun var helt på toppen og kastede sig livligt ud i ponyridning om og om igen, oven i købet på den største hest. Hun meldte sig også frivilligt som hjælper i søløve showet og gik på med krum hals i cirkusskolen. Et lidt kedeligt indslag (for denne målgruppe) var noget linedance som ud over at optræde også inddrog (det voksne) publikum og tog lidt rigelig lang tid. Sjovt nok alligevel, da Olga og jeg så kunne nyde min mand i en Square med cowboy klædte damer og en indianerhøvding, som i øvrigt er cirkusdirektøren, som går til hver en opgave med stor glæde og iver. 





Max syv år vil jeg sige er grænsen for at besøge Cirkusland. For nogen et år mere eller mindre, men rammer man målet, er der virkelig lagt op til en fantastisk dag lagt i faste rammer med masser af sjov og aktiviteter. 
Det er i øvrigt tilladt med madpakker og drikke hjemme fra, hvilket bestemt begrænser udgifterne gevaldigt. Ellers er der en lille vogn med lidt slik, popcorn, en is stand med få is, så der høres sjældent det store plageri. Alle er beskæftiget til anden side. Caféens udbud er virkelig dårlig og kedelig mad, som jeg udmærket ved, at mange er ok tilfredse med og mener er fint nok til børn ( deres et og alt) hmmmm jeg er ikke vild med den slags underlødig kost til nogen overhovedet og da slet ikke til små mennesker, som skal vokse, lege og lære og have energi til mere end de fleste og helst også holde humøret højt længere end det tager for hjernen at bruge den smule energi, som en panering og fritureolie kan levere. Vi overlevede alle på den dårlige frokost og en is og nød så til fulde et dejligt aften måltid, før en træt ballerina kunne leveres hjemme hos sin mor igen. Træt og mæt på alle måder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar