Laaangt ude på landet.

Jeg har været på tur i dag. En meget lang tur. Langt op og langt over, Sjælland. Til Hørve. Men hold da lige op for en smuk tur også, som i smuk natur, drysset med høj septembersol. Her der ude på landet besøgte jeg en ud af mange niecer. En med et lille bitte nyt barn. Et som er startet som str XLpetit og nu bare er lille og fin og yndig og sød og dejlig og og og.........

Det er jo ikke kun vores egne ung vi måler tiden på. Også vores nevøer og niecer, som pludselig er så store, at det faktisk kaldes voksne og pludselig med egne unger. Man ser det nærmest ikke komme, så stille og umærkeligt går det. Pludselig er de bare blevet voksne. Ikke bare unge, men voksne og ansvarlige og forældrer. Tilmed meget gode og omsorgsfulde forældrer hver og en. De har øje for både dit og dat og drager omsorg for det hele. Jeg er meget imponeret. Ikke fordi jeg ikke troede de kunne, men fordi unge forældrer i dag er virkelig dygtige. Har fingeren på pulsen og både ser og mærker deres børn. Det er jo en ren fornøjelse at være vidne til.

Den søde mor i dag, var bestemt ingen undtagelse. Hun har klaret sig noget så flot gennem en strabadserende tid med skindet på næsen og begge ben solidt plantet i jorden. Min næse slæber i gruset af beundring. Jeg takker for oplevelsen og gordi jeg måtte få en lille flig af kagen, og i øvrigt en dejlig frokost også.