Mon vi så snart kan komme ind i hverdagen?

Jeg længes efter hverdagen. Jeg har virkelig hygget mig med sommeren og havde, som nogen måske har læst, en dejlig camper tur til at afslutte sommeren.

Hjemme igen, nåede jeg lige en super hyggelig fødselsdags eftermiddag hos Niecen, hvor maven lige blev forkælet med hendes sædvanlige lækkerier. 

En dag i Kbh med manden, hvor både Genbyg og Torvehallerne blev besøgt og naturligvis alt det løse der imellem. En dag som sluttede med indisk mad med "De to små", efter et besøg hos den mellemste og hans familie. 

Men så var freden også forbi. Turens regnvejrs dage med efter følgende fugt og kulde havde bidt sig fast. Jeg røg til tælling og havde nogle feberhede dage i sengen. Nu er der kun lidt snot tilbage. Resten har min akupunktør vist jaget på flugt i dag.

Som sagt savner jeg hverdagen nu. Efteråret er et velkomment skifte for mig. Nu rykker vi langsomt længere ind i huset. Det er TV serie tid, det er strikke tid, læse tid, stearinlys tid, simrerets tid. Det er den lidt tungerer tid. Tiden til fordybelse. Tiden hvor sjælen synker indad og går på opdagelse i de dybere kroge.

Det er også tiden. Hvor alle min motionshold starter op igen. Zumba, HopShop, Burn Out Bellydance og yoga.

Og så er det seriøst tiden, hvor træningen til den kommende danse konkurrence går ind i den heftige face. Nu skal kostumet til at sidde korrekt og kigges efter i sømmene, der prøves Make up variationer og brunings skala, der planlægges frisure og der ØVES og atter ØVES. 

Jeg er klar til det hele. Klar som i klar.

Og så er det jo snart tiden, hvor de nye støvler fra Amsterdam skal på gaden.

Og tiden, hvor mine egne tomater er røde og virkelig lækre og de første her, har både pyntet og smagt, på en omelet med gedeost og rå mængder spinat.