torsdag den 24. september 2015

Ting jeg (blandt andet) undrer mig over.

At der overhovedet findes et opslag på facebook, hvor man nu bekymrer sig over, hvilke giftigheder der mon kan være i låget på de der glas med fabriksfremstillet babymad. 
Du godeste hvor er jeg naiv. Jeg troede nærmest at de glas var gået ud af produktion.
Jeg tænker bare. Hvem pokker der har så travlt, at de ikke har tiden til, at koge og mose en kartoffel, senere en gulerod, senere lidt broccoli og en dag en banan til deres kæreste eje. De børn, som de kalder nåde lille skat, prins og prinsesse. Hvorfor vil man fodre sin lille prinsesse med et fluidum, som mest minder om dårlig kattemad? Hvor tror man, at den vigtige lyst og glæde til sund hjemmelavet mad kommer fra, hvis man er vokset op på noget en fabrik har fyldt på et glas? 
Der er virkelig lang tid, hvor baby alene ernærer sig af mælk alene. Så kommer den før omtalte periode, hvor baby langsomt tilvænnes forskellig konsistens og smag. Derefter er det i min optik, helt normalt, at der ikke er forskel på børne og voksen mad. Så spiser vi alle tundt om bordet det samme, med mindre vi lider af allergi eller lige pt har det lidt stramt med en enkelt ting. Så sidder vi sammen og nyder maden, som vi selv har lavet og måske endda selv dyrket en del af. 
De der glas og dåser blev fremstillet dengang, hvor kvinderne i stor stil skulle ud på arbejdsmarkedet. I øvrigt efter kun en måneds barsel. Dengang bildte vi kvinderne ind, at der ikke var næring nok i deres mælk og at baby mad på dåse og glas indeholdt meget mere sundhed end det vi selv kan lave i vores køkken. Vi lukkede tvivlen ind i kvinders hoved og hjerter, så de ikke længere turde stole på deres egen dømmekraft, deres evner og deres krop. 
Nu troede jeg faktisk at vi var blevet klogere. Med samtalekøkkener, køkkenmaskiner i et hvert køkken som ville få enhver kok til at dåne, hurtig adgang til de bedste råvarer og økologi, som kan leveres lige til døren ved blot et lille klik. 
Tvivlen og usikkerheden trives åbenbart stadig og det er godt nok skam. En kæmpe skam, at så mange går glip af den god smag, den ægte oplevelse og oplevelsen af, hvor enkelt og let madlavning faktisk kan være. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar