onsdag den 14. oktober 2015

Den gamle by med stærke kvinder.


Vel installeret i mit lille hus i Ribe. Her er koldt men hyggeligt. Det er efterår for alvor. Vi kører med de lave temperaturer.
Siden Dronnibg Dagmars tid, er denne by lige som blevet velsignet med stærke og handlekraftige kvinder. Der er mange af dem i Ribes handelsliv. En af de store foregangskvinder er Lise, som forkæler sine kunder i Café Quedens lige midt i centrum. En gammel købmandsbutik som med sine historiske rammer er et besøg værd. Køkkenet har Lise med tiden fået bygget op, så hendes café er et sted, hvor både byens borgere og det store væld af turister vender tilbage. Lise ryster nye tiltag og gamle traditioner ud af ærmet i en lind strøm og lige nu, er det nyeste en pop up butik, en krambod med gamle sager, gode delikatesser, ny brugskunst og kreativt værksted. Et spændende sted at besøge. Inde i midten af den hyggelige butik buldrer brændeovnen. Jeg fik hurtigt stukket en friskbrygget kop the i hånden og i værkstedet stod en stor kurv klar på langbordet. Klar til, at vi alle kan sætte os og lade fantasien og kreativiteten mødes i en frisk rund og glat kastanie. Små fine værker stod på bordet. Der var de traditionelle spindelvæv og dyr, men særligt det lille barn i vuggen varmede mit gale pædagog hjerte. Så findes kreativiteten og fantasien altså stadig hos de danske børn. Der skal ikke mere til end en kurv fuld af kastanier, en stol og noget tid. 
Selv om jeg troede, at jeg bestemt havde hvad jeg stod og skulle bruge, lod jeg mig indfange af de lokkende dufte og fine opstillinger,små jeg om et par dage kan forkæle mine gæster med æblesaft, kriskmalet efterårsdage, honninghjerter, chokoladesmør og marmelade. 
Det kan godt være at Ribe er gammel, men hjernen er stadig ung og frisk. 
Og NIX, jeg er ikke betalt for dette indlæg. Jeg betaler fuld pris for mine indkøb, men lader mig gerne begejstre og når det sker, deler jeg beredvilligt som altid. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar