lørdag den 31. oktober 2015

Hvad sagde jeg 2

Så er kurset i onde OG Energo terapi slut. Jeg gik virkelig høj der fra i går. Høj af at være en del af et helt vildt energifyldt sted med en gruppe af mennesker, som alle var inspirerende, engagerede, vilde med at lære, åbne for nyt og for andre mennesker og høj efter totalt power fyldt undervisning af en underviser som er lige ved, at eksplodere efter at dele og sende energi og biden rundt. Energi er intet værd hvis den ligger stille eller holdes krampagtigt fast. Energi skal ud og strømme frit, arbejde og bruges. Alt er energi og alt har godt af at blive brugt. Om det er de gamle arvesmykker, dine penge, kærligheden, vores tøj, det fine tynde porcelæn eller dig selv, så send det i omløb. Brug løs og det vil få endnu mere glæde og kærlighed og shine tilbage. Giv penge til nødhjælp, til en hjemløs etc og andre med bedre råd, vil igen fylde din konto op. Den energi og meget mere, gik jeg rundt og sugede løs af i to gode dage. Fagligheden blev også boostet og har sat en lavine igang inde i mig. Jeg har fået arbejdsglæden sparket godt og grundigt i røven og fået ny energi med hjem til min lille klinik. 
Og jeg kan mærke, at mit samarbejde med hende der Katrine Birk vist ikke kan stoppe her. Hun har meget mere i posen til mig. Lige nu glæder jeg mig til næste kursus i november.
Om det så var lidt spirituel og energi åbnende dans a'la mavedans var alle vilde med det, så sådan en omgang tog vi også. Jamen for pokker altså. Hvor fedt kan et kursus mon blive? Lige præcis så fedt som du selv gør det til vil jeg mene. Et godt kursus starter med den åbne underviser og tilrettelægger, der efter tager kursisterne over med deres energi og indput. Her var alle på banen og jeg elskede hvert sekund. 
Når man så samtidig kommer hjem til en pakke, fyldt med lækre neglelakker i fede farver, bliver glæden lige et hak større. De nye lakker er fra Kure. Næsten så rene, at du kan spise dem. De er lavet på alt andet end gift og faktisk kan de gøre en masse godt for dig og dine negle. Uden skidt og kanel, tror jeg vi får gladere negle. Lyder det ikke lidt sjovt og lækkert måske? Prøv selv, de ligger sammen med en masse andet lækkert på nettet hos NATURSKØN. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar