torsdag den 29. oktober 2015

Og hvad sagde jeg?

Jamen sagde jeg ikke bare, at det kursus der ville blive skide godt, fedt, sjovt og lærerigt?
Hvis ikke det var det jeg sagde, var det det jeg tænkte og præcis sådan det var. I dag var kun dag et ud af to og jeg glæder mig mindst lige så meget til i morgen.
Hende Katrine Birk der og hendes kurser og uddannelser kan jeg på det varmeste anbefale. 
Hun er frisk og fagligt velfunderet. Hun er sjov. Hun inspirerer, skaber tillid og tryghed. Hun motiverer og  jeg har aldrig set så ivrige og aktive kursister. Alle kastede sig ud i de nye greb og eksperimenterede med stor lyst.

 

Den slags kræver trygge rammer og en positiv og støttende lærer og det skal jeg love for at vi har her. 
En kvinde som brænder gor sit fag, men også en kvinde, som tør træde ud af de fastlåste rammer og gå imod det etablerede system. Hun tør vise, at behandling hvad end det handler om zoneterapi eller andet, jo bare handler om, at berøre hinanden. At røre og berøre. Så ligger der selvfølgelig en mase viden og erfaringer som vi alle kan få nytte af, og dem deler hun ud med rund hånd. Lige en kvinde efter mit hjerte. Kun ved at dele, at dele ud, at bruge, lade os bruge, kommer der energi og og når der kommer energi vokser vi alle. Vores penge, erfaringer, viden og energi skal ud og arbejde hvis ikke alt skal gå i stå. Giv og du skal gives er et meget gammelt citat med meget stor sandhed. 


Og så tegner hun næsten lige så godt som mig. 

1 kommentar: