fredag den 2. oktober 2015

Tænk at en minister stiller sig op og pisser helt offentligt.

Altså ikke med urin, men pisser på landets borgere, vælgerne, i stor stil. Beskæftigelsesministeren trådte frem her til formiddag, meget svedende hvilket jeg tolker som kroppens måde at reagere på, når et menneske er presset og godt ved, at den vedkommende siger lige nu, er ren fornedrelse af en stor gruppe mennesker. 
Ministeren fremlagde regeringensen nyeste clean cut over gor en i forvejen udsat gruppe. Grupper af ægtefæller på kontanthjælp. Mennesker som oftest har flere komplekse problemer end blot arbejdsløshed. Ministeren fremhævede, at man jo ikke vil skære i kontanthjælpen som sådan, men "kun" i tillægsydelserne som feks boligydelsen. For en familie med tre børn ville det betyde en nedskæring på noget omkring 3700kr pr mdr .HVAD? Samme gruppe har heller ikke længere ret til ferie. Ok, nu tænker jeg ikke, at man i den situation har råd til de store rejser, men ferie med sine børn kan jo for dem også være en tur på legepladsen osv i en periode hvor alle holder fri og far og mor bla ikke skal op på jobcenteret og sidde og glo eller lægge kabaler på kommunernes pc eller male i malebog eller strikke lidt på sit strikketøj (jo det er også sådan det foregår). Nu skal forældrene året rundt, konstant stå til rådighed for et arbejdsmarked de højst sandsynligt aldrig kommer ud på og deres børn skal året rundt gå i institution hver eneste dag, for tænk lige, hvis det bliver i dag, at deres forældres massive problemer bliver løst. Man har jo både hørt om mirakler og trylleslag. 
Det som med et fint ord hedder socialpolitik er efterhånden ikke længere eksisterende i Danmark. Det land som mange stadig kender som velfærds Danmark. Glem det og glæd dig over, at du sad på den rigtige gren i det rigtige minut. Ofte skal nemlig kun bitte små fejlslag til, at du rammer ned i den forkerte socialgruppe. Det er vist sjældent, at det er et dybt ønsket og frit truffet valg, at du ligger som du nok ikke engang selv har redt. 
Jeg undres som altid og undres blandt andet over,hvor denne regering er kommet fra. Nogen må jo have stemt den ind som det bedste bud. Det er den helt sikkert også, hvis man står på et meget tørt og sikkert sted hvor mere gerne vil have endnu mere og blikket er fast indstillet på fremad og mest frem for mig og min gruppe og skide være med de andre.
Jeg kan love at det ikke kun er ministeren der sveder, det gør jeg godt nok også. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar