Nogle par vokser så meget sammen med tiden, at de mener det samme og sågar går i ens jakker. Vi er også vokset sammen, men kun i kærlighed, i forældreskabet, i fælles interesser, men vi er også vokset sammen via accept og respekt for hinandens forskelligheder. Dem har vi nemlig mange af. Både i holdninger, i interesser og i vennevalg. Vi er slet ikke hverken ens eller enige i alt, men vi respekterer hinandens valg og interesser. Vi respekterer også hinandens meget forskellige kompetencer. Hvorfor søge det samme, når vi i stedet kan supplere.
Her i huset trives et tal og sprog menneske, en handymand, en testestoronbombe sammen med en feminin flagrende kreatype, totalt blottet for sans for tal eller sprogøre, en som taler og føler energier og fikser ting ved healing.
Hvorfor dog kunne det hele begge to, når vi sammen kan meget mere? Og hvad betyder det om den ene ikke kan heale eller bare prøver på det, når bare vedkommende respekterer den andens kompetencer?
Femogtyve er rigtig mange år. Tænk at have den samme kæreste så længe. Det havde jeg aldrig troet skulle ske dengang, da jeg var i den alder, hvor alt over noget med femogtyve var totalt uvirkeligt og meget nær død.
Den alder har jeg ikke længere og nu er femogtyve nærmere noget meget nyt og meget ungt og nærmest noget som skete i går.
De her femogtyve år er i hvert tilfælde drønet meget stærkt afsted, så mon ikke jeg bare beholder den samme kæreste femogtyve år mere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar