tirsdag den 9. februar 2016

En rigtig gavstrik.

I tidernes morgen fandt jeg den lille happy café KAFFE på Istedgade på nettet, netop på grund af deres tilbud om strikke aftener. Jeg fik dog at vide af ejeren, at det aldrig rigtig var blevet til noget. Nu kørte man så en tegneaften og en perlepladeaften om måneden. Tegning gør jeg det ikke i, men perleplader skulle da prøves. Helt bestemt top hyggeligt og ret sjovt. Drt fedeste ved de aftener er, at på KAFFE er alle sociale og meget hyggelige mennesker. Her mingler man frit rundt mellem gamle og unge, mænd og kvinder, hajer og glade begyndere. 
Nu, endelig er strikkeaftenen tilbage på caféen. I går var jeg og min gode gamle strikkeren med. Vi indtog første salen lidt før tid, men stille og roligt blev rummet fyldt op. Hold nu op hvor det blev fyldt op. Fyldt med totalt skønne mænd og et par kvinder. Straks var der masser af grin og snak. Det var godt nok farverige og festlige folk vi var kommet i klasse med. Den fedeste fyr, som selvfølgelig selv havde syet sin skjorte og til stadighed byggede videre på sin trøje. Tidligere havde han som elev på designskolen eksperimenteret med, at strikke såvel kondomer som tandbørster ind i strik. 
Tiden fløj afsted, som altid sammen med Kirsten, som disker op med alle mulige spændende striksager. Endelig har hun hørt efter hvad jeg siger, at man altid skal lave strikkeprøver. Hun laver så selvfølgelig en hel kjole fyldt med prøver, den smukkeste bluse i vævestrik prydede hendes krop, efter hun havde afklædt sig den første sweater. 
Den sweater var naturligvis efter en færøsk opskrift, strikket i grønlandsk garn af en dansker i Danmark. 
Som lalleglad original var jeg virkelig kommet på rette hylde her, blandt ægte ærlige originaler i mest positive betydning. 
Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg har deltaget i det arrangement. Og kan varmt anbefale det. Kom i god tid, for der er hurtigt fyldt op. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar