søndag den 1. maj 2016

En masse dans, Dansens dag og et kreaprojekt som endelig blev færdig.

Der blev pludselig stille, men jeg var bare igang med, at øve på min nye dans, som skulle have sin debut på scenen i VerdensKulturCentret på Dansens Dag fredag aften.
Endelig fik nederdelen købt i Malaga for tre år siden, den indiske brudesaribort og lidt blandet tingeltangel også sin debut som et samlet Gipsy kostume.
Det hele blev som jeg havde håbet. Dansen er frisk og sjov og kostumet kommer til sin ret sammen med dansen. hen ad vejen kommer der måske nyt halløj på bæltet. måske og måske ikke.





VerdensKulturCentret bød på mad fra den nyåbnede café og scenen var fyldt med en skøn blanding af dansestile- Der var Flamenco, Polynesisk dans, Iransk dans og en masse Orientalsk dans.
En herlig aften, som gled lige så stille over i en lørdag, hvor det igen var tidlig op og afsted til tre timers dans og en aften på Tapasbar med de lækre Danseduller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar