onsdag den 1. juni 2016

Op, op, op.

I dag har vi travet i otte timer. Ok, vi har holdt to korte kaffepauser og en kort frokostpause. Ellers har bi stort set gået hele tiden. Vi har ikke bare gået, vi har gået opad og når vi taler om opad i San Francisco, så er det stejt op. Her får man virkelig rørt, balde/lår og lægmusklerne. Ok, af og til går det jo også nedad og  er det altså også stejlt ned. 
Vi har været vidt omkring, bla i Castro, som beskrives som det farverige homo område, hvor man gerne lader sig bese. Måske rejser jeg for meget, måske er Danmark ved at være langt fremme, fakta er, at jeg på intet tidspunkt så noget jeg ikke plejer at se eller noget som fik mig til, at spærre øjnene op en eneste gang. Lige som i Haight Street, som beskrives som det hotte hippie område. Jo der var da nogle farveglade typer og nogle unge som var hoppet i bedsteforældrenes aflagte hippietøj og nogen som var klædt ala John Lennon med briller og hele udtrækket, men altså igen, det var ikke sådan, at jeg fik inspiration til ny mode eller gik amok i hippiestyles. Man har måske bare selv været der før. 








Men jo, jeg har mødt mange sjove/sære/skæve typer. Sådan er San Francisco nemlig. Her er plads til forskellighed. Og her er man mildest talt meget forskellige. Jeg har dog til gengæld sjældent selv fået så mange komplimenter på en enkelt dag, med undtagelse af, når jeg har været i Indien eller Marocco. Mit hår bliver komplimenteret og mine hjerteøreringe er også blevet påtalt. 
Byen huser desværre også rigtig mange tiggere, hjemløse, psykisk og fysisk syge som lever på gaden, og der er i gen tvivl om, at kriminaliteten er stor her. Vi er blevet advaret mod at gå i nogle parker og et enkelt område vi gik i i dag, var ikke alt for trygt. Her var tydeligt store grupperinger af bander og gadens folk, som klarede sig af den kriminalitet de kunne begå. Turister er ret udsatte i visse områder. 
Tilgengæld er folk på gaden virkelig hjælpsomme og henvender sig selv, når de ser, at vi søger på vores kort. En venlig og dejlig by med stor rummelighed, men som bestemt også har sine slagsider. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar