tirsdag den 31. maj 2016

Egnstur.

I min familie kører vi egnstur. Det er sådan noget med, at bare køre ud i det blå, bare følge vejen og se hvad der sker og hvor man ender. 
På vej fra Yosemite til San Francisco lod vi os også lige lokke på egnstur. Ud af en lille vej, ud af en mindre og til sidst ud på en grusvej. Der ude, hvor der bor mennesker med dyr, med højt til loftet og masser af plads til gamle biler og andet bras. Der hvor man ikke lige møder fremmede mennesker hver dag og der ude, hvor posten ikke kommer ned, men man må hente sin post oppe ved den store vej, hvor alle "byens" postkasser er samlet. 










Tilbage på sporet, kørte vi gennem en masse smuk natur og et stykke på motorvej og pludselig, når man er i egnen omkring San Francisco, bliver bakkerne bløde


Og broer dukker op



Husene bliver store og tårner sig op



Målet er nået. 
Vores første aften i byen tilbragte vi med, at køre ad de stejle gader, med sporvogn ud til enden som hedder Fisherman's Warf. Et kæmpe havneområde, med fiskerestauranter, butikker med gøjl og gejl, og et kig til sæler i hundredevis nogen dage, andre dage ingen. 
Vi drak bare kaffe, slentrede en tur i blæst og kulde, ventede på sporvognen retur og lod os fragte hjem igen. 


På havnen, kan man også komme på en båd over til Alcatraz. Mod god og rigelig betaling naturligvis. Jeg nøjedes med, at se øen med det berygtede fængsel fra havnen. Indhyllet i tåge som det vist ofte er. 
Jeg kunne på ingen måde finde på, at kaste penge efter det foretagende. I min optik, skal det fængsel og alle de grusomheder der er begået der, også med loven i hånd er jeg ikke i tvivl om, bare ties ihjel og dø i egen synd og ikke holdes i live i et romantisk skær med sjove anekdoter og historier om kendte stærke fanger som går over i historien. Jeg er ikke blind for, at de gutter som levede deres liv der bag tremmer, var nogle af byens raske svende, som bestemt ikke havde rent mel i posen og sikkert masser af lig i lasten, men at betale til, at romantisere selv barske morderes usle skæbne gider jeg ikke. Selv de værste forbrydere er også en mors lille dreng og deres liv har stadig en værdi og berettigelse. Jeg ved jeg er uenig med en masse mennesker i den slags synspunkter, men sorry, det rykker ikke en millimeter ved min holdning og mennskesyn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar