fredag den 30. september 2016

Godmorgen. Kan du mærke din krop?

Jeg spørger bare fordi jeg selv kan mærke min krop i meget høj grad i dag. Det er vist det som hedder at kroppen værker. Den giver lyd om, at den har været godt og grundigt brugt. 
Onsdag med en gedigen gang zumba hvor jeg faktisk var så kæk, at jeg efter timer var enig med flere i, at vi sagtens kunne tage en time mere. Der var heldigvis ikke mulighed for mere, det var vist ganske heldigt. I går startede dagen med halvanden times yoga af den aller fedeste slags. Når det er fedest i mine øjne, er det sådan noget som åbner kroppen op og man hver især fordyber sig indtrækkene og ser små muligheder for at komme lidt dybere. Selv en hovedstand kom jeg op i. Med hjælp, men jeg var der. Og så naturligvis sluttede dagen af med Burn Out, hvor der blev givet masser af gas. 
Vi er endnu i den spæde opstart efter ferien, så jo tak, det mærkes. Ikke på nogen ond eller dårlig måde. Ikke som skader eller overbelastninger, men som ømhed i de muskler og scener som lige fik et ekstra stræk eller blev holdt i samme stilling lig en smule mere end de er vant til. Det er jo i længden det som giver en smidig krop, stærke muskler, fleksible ledbånd og scener, men der skal lige lidt arbejde og ømhed til også. Det følger altså med. Men foruden ømheden følger stoltheden og glæden og følgen af de lykkehormoner som kroppen helt gratis udvinder under motion. Ret genialt. Håber du husker at hylde din geniale krop. Det gør jeg (som regel). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar