onsdag den 22. februar 2017

Tilbage på pladsen igen.

Jeg er retur efter en dejlig uge uden arbejde og forstyrrende online overspringshandlinger. 
Jeg har nydt skønne Marrakech. For tredie gang besøgte jeg byen. Denne gang helt nede i gear. Vi var ikke ude og opleve, klatre i bjerge eller ride på kameler eller andet i den stil. Vi var ganske enkelt på ferie, hvor vi både lå ved poolen, gik ture og bare så det vi kom forbi og selvfølgelig var vi inde og shoppe i souken. At besøge Jam El Fna pladsen og bevæge sig ind i souken giver rigelig liv og adspredelse. Vild leben fra tidlig til sent. Steder som aldrig sover. Her er man altid på mærkerne og på jagt efter en god handel. Alt kan sælges, eller forsøges solgt, i den by. Her er ikke det store tætmaskede net under hverken arbejdsløse, syge, fattige eller handikappede. Her må man klare sig selv som man nu kan. Ofte ved at sælge et eller andet, og har man ikke andet, kan man altid forsøge at slå mønt af sin egen usselhed og ulykke. 










En barsk by. En livlig by. En sjov by. En by som jeg varmt kan anbefale at besøge, men ok, man bliver også træt af det store show når man har set det nogle gange. Jeg er efterhånden hærdet og kommer stort set kun hjem med det jeg gik efter og lader mig sjældent rive med at selv de mest bedende øjne eller sjove (løjne) historier. Jeg prøver at skabe en balance hvor jeg nåde kan være mig selv, i fred og hvor jeg samtidig gerne støtter hvor jeg mener det nytter. 






Denne gang var vi noget så vildt som inde at spise på en vildt eksklusiv og lækker maroccansk restaurant på et fornemt hotel La Mamounia meget tæt på kongepaladset. En spændende oplevelse og stor kontrast til den vilde leben vi ellers var i meget af tiden. Her var en tjener på hver finger, vidunderlig mad og liflige (dyre) vine fra hele verden. En virkelig fin aften hvor den lange kjole blev luftet og håret sat fint op. 






Som sagt holdt jeg ferie. Nede i gear. Helt ned for at lade op og lade inspirationen komme til mig helt af sig selv. Jeg har fået en smule farve på kroppen og suget gode Dvitaminer til mig. 
Nu er jeg klar igen. Tilbage på pinden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar