onsdag den 22. februar 2017

At dø for at leve. Boganmeldelse.

Er du til læsning som giver stof til eftertanke? Som sætter tanker om livet og døden igang. Tanker omkring hvorvidt der er en Gud, eller overhovedet brug for en religion eller andre trosretninger for at leve rigtigt/ægte?
Anita Moorjani øser i sin bog AT DØ FOR AT LEVE, ud af sine selv oplevede erfaringer og tanker. 
Hun var meget syg af kræft. Var faktisk døende, sågar i koma og lægerne forberedte hendes familie på, at de ikke skulle forvente at hun overlevede natten. Men Anita oplevede ting og sager under koma og valgte at komme tilbage til livet og blive fuldstændig rask. 
Lægerne var målløse og troede ikke deres egne øjne. 
Denne bog handler absolut ikke om, at du skal gøre noget bestemt for hverken at undgå cancer eller andre sygdomme, eller om at du ved at leve forkert selv var skyld i din sygdom. 
Bogen handler ganske enkelt om Anitas oplevelser og ikke om at være hellig eller bedrevidende. 
Men den handler også om, at være til stede, at elske sig selv, at passe på sig selv før man farer ud og passer andre. At der ikke findes en Gud, men måske noget guddommeligt og at det i givet fald findes i dig selv. At det hele, og vi alle, hænger sammen. At alle har en betydning i den store sammenhæng. At ingen kan undværes. Og derfor er det vigtigt at vi forbliver os selv og ikke stræber efter at være en anden. 
Mange gode tanker. Spændende læsning. Både jeg og min mand slugte bogen på kort tid i vores ferie. 
Man behøver bestemt ikke være speciel spirituel for at læse Anitas oplevelser. Alle kan være med. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar