En forårsdag med lækker terapi.

Et piskesmæld går ikke over bare gordi man går tilkendt erstatning. Jeg fik mit piskesmæld for tyve år siden, med nedsat arbejdsevne og en høj mengrad i rygsækken. Tyve år med piskesmælds skader er tyve år med mange op og ned ture. Fysiske som psykiske belastninger. Mange år med konstant hovedpine, hukommelsestab, nedsat funktionsevne og ballance. Jeg har søgt hjælp mange steder. Blevet scannet og undersøgt af diverse spicallæger. Ingen kan rigtig gøre noget. Man skal lære at leve et liv i balance. Ikke for meget og ikke for lidt af noget. Man skal være god til at lytte til kroppens signaler, men også til engang i mellem at give problemet en fuckfinger og og kaste sig ud i livets rock and roll. Så tager man skraldet bagefter. Livet skal levet. Til trods og på trods. Ingen kan se arrene, sårene, skaderne, så man kæmper også mod en vis portion skepsis og fordomme fra visse kredse. Jeg har de sidste år opnået en ret god balance og lydhørhed. Jeg dealer med min krop og dens skavanker. Vi skal være her begge to. Dog har jeg fået et tiltagende problem med hæshed på min stemme. Jeg har hele tiden været sikker på, at det var et symptom på noget som var spændt op et andet sted i kroppen. Kunn bare ikke lige finde fejlen. Pludselig læste jeg en artikel af en osteopat som beskrev spændinger omkring nervus vagus, hvor et af symptomerne kunne være hæshed. Da jeg havde læst den artikel var jeg slet ikke i tvivl om, at den artikel var skrevet til mig. 

I dag var jeg til første behandling hos osteopaten. Hans behandling gav så god mening og både han og det han mærkede i min krop gav mig 100% ret i mine antagelser. Behandlingen er mild, men dyb manipulation af muskler, led, hinder, bindevæv. Intet ubehag. Ingen smerter. Men shit jeg var smadret bagefter. Faldt i søvn i toget hjem. Det plejer jeg aldrig at gøre. Aftenen blev tilbragt gabende på sofaen med en krop som værkede i hver en krog. Virkelig spændende hvad osteopati kan gøre gøre for mig. 

Jeg var taget afsted i alt gor god tid, men nød en lang gåtur i de små gader omkring Christiansborg. Smukke gamle bygninger. Toppede brosten. Kanaler med fine skibe. Det hele i strålende solskin. Årets første rigtige forårsdag, hvor solen gav lidt farve til det ansigt jeg lod vende mod den i bare begejstring.