onsdag den 8. marts 2017

På sådan en lækker kampdag.

Ikke fordi det på nogen måde kan sammenlignes, eller måles med en kamp på nogen måder. Jamen så var det alligevel fedt at hente den gine nye bil på præcis Kvindernes Internationale Kampdag. 



Tænk at en kvinde her i landet bare uden at blinke kan købe sin helt egen bil og helt alene. Min mand var slet ikke med. I nogle lande det være utænkeligt. I nogle lande må kvinder ikke engang køre bil. I nogle lande har kvinder ikke ret til et job og dermed ikke deres egen løn. Der er helt sikkert masser at kæmpe for tundt om i verden. Kvinders rettigheder, ve og vel hænger i laser mange steder. Kvinder lever i største fare selv i deres eget hjem nogle steder. Vi skal tænke stort og bredt og kæmpe for alle verdens kvinder. Vi skal kæmpe for alle verdens mennesker, kvinder, børn og mænd. 
Her i landet er der stadig sjældent lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder. Barselsorloven bør deles mere ligeligt. Men jeg ser og hører, hånden på hjertet stadig mange kvinder som ikke vil frigive noget af deres ret. Der må mændene på barrikaderne. Måske skal der presses på fra samfundet. Ja irtiterende med love og regler, men den kamp er sgu for vigtig til bare at handle om hvad der bedst kan betale sig og hvem der hygger sig mest. Lige barsel. Kom nu for pokker 2017. 
Helt i det små, har jeg som sagt fået egen fabriksny bil og suverænt retten til selv at bestemme over den bil. Nu er den indrettet. Jeg er flyttet ind. Der er både Indisk bedekæde, Buddha, Ganeshe og Fatimas hånd til at støtte mig på rejsen. 


For her i landet er det nemlig også frit hvad vi vil tro på og hvilke symboler vi vil lade os støtte af. Og jeg kan frit og uden angst for straf, skrive om det hele på min blog. Jeg kan slå håret ud og lade det blafre i vinden når jeg suser afsted eller tage et tørklæde på hvis det passer mig. Mange ting er vi nået meget langt med. Men jo der er steder hvor vi skal passe på både os selv og hinanden her i landet. Vi skal både kæmpe for egen ret, men også for, at andre har rettil  at være lige dem de er. Eller helt basalt deres ret til at være i vores  land. Hvordan ejer nogen et land. Lande er en del af verden. Verden er vores. Tro ikke på dem der siger noget andet. I min fine nye bil kan jeg køre frit rundt. Sågar til andre lande. Andre må også gerne besøge mit land hvis de vil. Og for min skyld gerne for altid hvis de trænger eller bare lyster. Alle skal være lige velkommen. Også babyer. Derfor har jeg lige strikket et par smækre blebukser/shorts. Det er hvad jeg lige pt vil byde en uventet gæst. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar