lørdag den 1. april 2017

Noget må der ske.

Vores gårdhave har ligget øde og rodet hen i over et halvt år. Naboen væltede hegnet mellem os og efterlod et gabende hul og byggerod som ofte gik over den usynlige grænse og landede på vores grund. Gården har vi ikke brugt så længe, da byggerod og fremmede håndværkere ikke lige indbyder til frokost eller kaffe i det fri. 
Hullet er der stadig. Gabende og larmende. Men nu må der simpelthen ske noget. Det sker hverken via naboen eller af sig selv er min erfaring. Nu går vi selv igang. Bare sådan stille og roligt. Jeg vil sgu da kunne bruge min gård og have og gerne med grønt og hygge. 
Første step er oprydning og lidt planter. Nye havemøbler er på trapperne. Hullet ser vi på som det næste. 
En sommerfuglebusk er plantet og får selskab af gratis jordbærplanter fra en venlig haveejer som selv skulle tynde ud. Lidt nye krydderurter ved grillen. Jeg har kæmpet mig gennem et tykt lag mos og fået ryddet op i kaos. Gården tager stille og roligt form. 



Det gamle havebord er blevet til et plantebord. Et arbejdsbord hvor små fine planter meget snart skal prikles om i nye potter. Chilier er på vej. Vogt jer. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar