De smukkeste mennesker der findes.

For mig er indbegrebet af forår og det smukkeste syn dels studenter og deres jublende glæde, men aller mest konfirmander. Purunge mennesker som stadig er igang med at vokse. Sammen udgør de altid en broget flok fra ham den lille bitte, til ham som har vokset hele familien agter ud. Piger som nogle år i al for høj grad ligner damer på vej hjem fra værtshus, til år hvor de springer ud som det de er, fine unge piger på vej ud i livet. Stadig børn og barnlige, unge mennesker med en masse viden og egne erfaringer, men alle på vej videre. På vej yil uddannelser, karrierer, forelskelser, branderter, eksamener, første egen bolig, rejser uden forældre, nye familie og alt der imellem. 

Jeg bliver lige rørt hver eneste gang. Ikke så jeg græder, men mere så jeg jubler og mindes og sender de bedste ønsker ud over disse dejlige mennesker på vej. Sammen og hver deres vej. 

Søndagens konfirmandflok i Hvidding var ingen undtagelse. En lille dejlig flok i en lille kirke. Præsten var også begynder. Han havde konfirmeret sit første hold søndagen før. Var vist selv otteogtyve år. Ny men god. Bestemt med godt potentiale. Ham gider jeg sagtens høre en anden gang. Selv om jeg bestem ikke overrender det danske kirkevæsen kan man jo godt høre når der er noget at komme efter. 

Jeg var både gæst og hyret som fotograf. En skøn opgave. Konfirmander er nemme at lave sjove billeder med. Hendes storesøster kørte fra kirken i kæmpentraktor og med hende skød jeg billeder i kæmpe halmstak og nogle med oppudset hest. 

Denne gang kørte konfirmanden med veninder bort i en åben sportsvogn og billederne blev taget i en sportshal, hvornfesten også blev holdt. Men hun måtte dog ned og ligge og sidde og fik taget fjollebilleder med sin søster. 

En konfirmation uden detvheltvstore hejs. Bare de nærmeste, hygge, nærvær, taler fra hjertet og dejlig mad. Sådan som det i mine øjne er helt som det skal være. For mig må der gerne være forskel på en konfirmand og en brud. En konfirmation og et bryllup. Den forskel er der stadig i denne familie. 

Da konfirmanden nu ejer billederne mere eller mindre, kan jeg ikke spame som jeg sagtens kunne have lyst til. Men et enkelt med mig selv, manden og den yndige og mega glade konfirmand kan jeg nok tillade mig. 

Da konfirmationen foregik i Hvidding, fik vi lige et par nætter og korte dage i det lille byhus i Ribe. Ikke meget og ikke længe, men som altid dejligt. Nåede lige at nyde blommetræet i fuld flor og Ribe i lækker sol.