mandag den 8. maj 2017

På tur til både slot og nonnekloster med lutter lækre ladies.

Fredag, lørdag søndag var jeg på tur med energiuddannelses gruppen. Gruppen var skrumpet ind af mange gode grunde, så vi nu kun var seks labre damer og en babyboy afsted. 
Sostrup slot og nonnekloster var målet. En lang rejse på alle planer. Fysisk helt til Grenå, mentalt langt tilbage i tiden. En historisk rejse og en oplevelsesrejse i de oplevelser vi hver især havde planlagt for gruppen. 
Slottet ligger i den smukkeste natur. Tæt på Grenå. Blev bygget i 1700 tallet. Voldgraven huserer vildt mange snoge som kan opleves solbadende i voldgravens siv. Om vinteren putter de sig i slottets sokkel. Nogle har endda sneget sig ind hos ejeren Kirsten Bundgaard Swift.




Slottet er nænsomt restaureret af Kirsten og stueetagen har nu en fin lille restaurant som fredag da vi ankom lagde lokaler til en lækker koncert med gruppen Ellie. Upcommings som jeg varmt kan anbefale at gå efter. Så har du et spillested på Sjælland skulle du tage og indvitere dem til at optræde. De vil mega gerne ud i landet med deres musik. 


Slottet som startede som slot for familien Bille, endte med at blive nonnekloster. Priorinden som var en noget speciel kvinde, havde en ret gavmild far, som efter ønske fra sin datter opførte et nyt kloster på grunden. Nyt og lækkert. Fire længer med en gård i midten. Denne gård har Kirsten nu ladet overdække, så rummet er lyst og fint med flisegulv, borde til spisning eller kaffe til husets gæster. Taget er en glaskuppel hvor fra lyset vælter ind og om natten kan stjernehimlen beundres. Et meget stemningsfuldt rum. 



Det nye kloster har egen kirke med klokke. Den nu afsatte priorinde var besat af klokker og ure og havde adskillige af begge slags. 







Vores gruppe består af vidt forskellige kvinder som alle udøver et eller andet specielt. Alle skulle vi optræde/undervise med et eller andet. Smukke Maria Moon fra Holbæk underviste i yoga. Ekstra stemningsfuldt i det smukke lokale med mandshjerte dekorerede vinduer. Er du i omegnen af Holbæk bør du unde dig selv en gang yoga hos Maria. 





Kira Steensgaard som forener sin uddannelse som psykolog med spiritualitet og energiterapi underviste os i Soul and Body fusion. Totalt virkningsfuldt hvis du har "mistet dig selv" på en eller anden måde. Feks stress, ulykke eller alvorlig sygdom. Kira er et blidt, blødt og meget rummeligt menneske som jeg på det varmeste kan anbefale. Dog bor hun højt oppe i Jylland, men hvad så? 


Hele weekenden bød på mere end tyve grader i lejlighedernes små lukkede haver. Der var tid til pauser og jeg endte i undertøj på græsset. Årets første solbad. 


Lørdag aften bød jeg på Cava mens jeg fortalte de andre historien om min nyeste dans og om hvordan mit nye kostume er blevet til. Bagefter dansede jeg for aller første gang for et publikum min smukke nye dans for dem. Rummet med kuppeltaget var det helt rigtige rum til min dans. 
Hvis jeg også lige skal give mig selv et ord med på vejen, så kan jeg anbefale alle at komme ind til Verdens Kultur Centret på Ørrebro lørdag d 20.5 kl 12-15. En dag med dans af kvinder fra hele verden. Jeg optræder med den nye dans, i en duo og en større gruppedans. 


Lørdag aften, efter mørkets frembrud, fik vi rundvisning på det gamle slot, hvor den øverste etage stadig står uberørt. Første sal er smukt restaureret, med ombetrukne gamle møbler og fine nye tapeter hvor gamle måtte erstattes. Men anden sal var alt ved det gamle. Også energierne fra mange hårde liv. Fra den gamle pukkelryggede klokker som boede på et lille værelse blandt nonnerne. På sit lille værelse levede han et ensomt og fattigt liv. Ham mærkede vi tydeligt. Nogle af de små værelser var fyldt med gråd og ulykkelige stadig væk. Andre rum var lyse og venlige og til at trække vejret i. 
Her har jeg taget et billede af maleriet af den specielle priorinde. En ganske voldelig, grum og særegen kvinde hvis baggrund jeg ikke kender. Hun var den yngst indsatte abbedisse nogensinde i Danmark. Kun ca tredive år da hun fik embedet som hun forvaltede med hård hånd til skræk og advarsel for mange. Adskillige mennesker har hun gennemtævet og andre skrækkeligt mishandlet på andre måder. Nu huserer hun på tre forskellige klostret i verden. Sidst i tresserne er hun kun nu. For alt det her er slet ikke så længe siden. Den sidste nonne har boet her til for nylig. 









Søndagens smukke solskin med dug i græsset bød på intuitiv dans med Kathrine Porskær. En gudsbenådet danser som vist sjældent ses i helt ro. Hende burde nogen ansætte tilmdans på plejehjem, børnehaver, bosteder og alle mulige andre steder hvor mennesker ville have SÅ godt af hendes kærlige skub i ryggen. Vi dansede en time som nærmest forsvandt sporløst. 


Og så var det tid for den sidste fælles morgenmad. Hellena stod for en stor del af vores forplejning da hun er holistisk kostvejleder. Den slags gør hun virkelig godt. Hun er til at nå lige ude på Amager hvis du skulle fejle noget hvor du kunne bruge hjælp til kost, vitaminer, mineraler og andet tilskud. 
Gode øvelser for krop og sind havde hun undervist os i lørdag eftermiddag nede på stranden. 
Lørdag aften trak og læste hun Englekort for slottet. Beskeden fra englekortene blev overbragt Kirsten ved morgenkaffen søndag. Hun blev meget glad for englenes beskeder som gav god mening for hende. 


Rejsen til Sostrup er ikke kort,m en til gengæld meget smuk og klart værd at tage. 


Og der kan hviles på halvvejen ombord på færgen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar