søndag den 11. juni 2017

En dreng og hans togbane.

Jegvhar været på landet. Hos Niecen som faste læsere af min blog nok kender. 
Hende som laver de lækrestevting i både hård læder og blødt skind og sælger lækkerierne under navnet Kjær&Schmeling. Tjek hende ud hvis du ikke allerede kender hende. 
Hende som bor langt ude på landet, med et lækkert drivhus, høns, urtehave, et tæskelækkert hus, en handymand, en dreng og nu faktisk også en baby. Den sidste skulle jeg hilse på for første gang i dag. Fjorten korte dage er han kun, men allerede lækker som bare pokker. Lækker som kun babyduftende babyer kan være. Han tog vel imod mit hæklede tæppe. 



I det hjem flyder drengeværelset ikke med plastik. Her er et forældrepar, som har været tro mod deres idealer, også da barnet endelig kom og også da det blev hverdag. Her går man ikke på kompromis med kvalitet og faste holdninger. Fedt at være vidne til. Men også sjovt at se, at selv om vi/de fleste syntes, at de opdrager uden kønssterotyper, så svjeg nu flest prinsesser på pigeværelserne og ofte tog og biler hos drengene. Og nej det handler ikke kun om far eller mors indflydelse, for det ses også hos feks drenge af aleneforsørgende mødre. 
På dette drengeværelse og såmænd mange andre steder i huset, herskede der ingen tvivl om, at her bor en tog entusiast. En Brio elsker. Sådanne børn har jeg selv haft og jeg har bestemt også et svagt punkt for Brios lille geniale tog. Men toget bliver kun ved med at være interessant, hvis der kan bygges ud og til og det kan der her. Sej bane må jeg sige. Og den blev brugt og hold nu fast, den blev også brugt af drengen på værelset uden voksne. Den dreng går simpelthen selv op på første sal og leger lidt med sit tog ind imellem. 




Men han går også ud og ind og også uden voksne. Han går rundt og ser til hønsene, besigtiger urtehaven eller lige går ud og leger lidt for sig selv. Han kunne fortælle mig om hønsene, om hvad der er i urtehaven og hvor der er ukrudt som han vil luge, for som han sagde, det gider vi ikke have. 
Og så spiste han mad. Sådan rigtig hjemmelavet mad og masser af det og skyllede det ned med vand. Men jo da, han nappede sig også en af sin mors lækre kanelsnegle da vi andre gik kaffe. Og han sad også en tid med en tablet, selvfølgelig med et togspil. 


Her hersker ikke dum hellighed, bare god og sund fornuft. Det kan man sgu da ikke andet end beundre. Men der er også investeret i sagen. Denne fyr har nemlig aldrig gået inhverken dagpleje, vuggestue eller børnehave. Deri findes en stor del af forklaringen på forskellen på denne fyr og mange andre børn. Og så alligevel ikke. Han er nemlig beviset på, at det hele ender cirka lige godt om du vælger det ene eller det andet. Gå efter dit hjerte, dine overbevisninger, din pengepung, dine prioriteringer, dine vilkår. Ungerne ender som cirka lige intelligente omend på forskellige områder. Denne dreng på toogethalvt år talte fint til ti og om man lærer at tælle plastikskovle i vuggestuen eller gulerødder i egen urtehave er bedøvende ligegyldigt. Så til alle småbørnsforældre vil jeg igen lige sige. Sænk paraderne lidt overfor hinandens måder at tackle forældreskabet på. De fleste børn går nemlig gennem den samme udvikling på næsten samme tidspunkt uanset hvordan du sætter rammerne op. Klart der så kan være gode grunde til nogle valg frem for andre, men igen, respekt for hinandens grænser, holdninger, evner, økonomi og andre gode ting, så får i nemlig ikke kun sunde og kloge børn, men også tolerante unger som vokser op med respekt for alle andres måde at leve på. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar