mandag den 19. juni 2017

En laaaang gåtur og nyt legetøj.

En tidlig tid hos Osteopaten, som i øvrigt har fået sat min stemme fri igen, og en sen dansetid, gav hele fire timer til at gå rundt i et solbeskinnet København. Jeg kom både her og der. Via små ukendte stræder og langs nye veje. Jeg gik bla på besøg hos HUSFLID, den lækre kreahule med fede retro indslag. Her var der en stor kuffert fyldt med knaldtilbud på Tusindfryds Hverdagsuld. Den som jeg feks ofte strikker små babysokker af. Fem nøgler for hundrede kroner. Skynd dig forbi hvis du skal have fyldt lageret op. 
Ark med klistermærker som man selv skal farve og helt uundværlige glimmertush måtte jeg jo klart eje og ingredienser til egen fremstilling af slim. Og spørg nu ikke hvad pokker man skal med slim. Det er jo et spørgsmål som ingen rigtig kan svare på. Men hvem har ikke prøvet at dimse med slim? Ren terapi og lidt god motion for fingrene. 


Den sidste halve time inden dans sad jeg og nød i VerdenKulturCentrets dejlige gårdhave. Det håber jeg virkelig at mange gør, for det er virkelig en lækker grøn plet midt på stenbroen. 
Store højbede med krydderurter, plantet og passet af skoleklasser og andre som har et grønt projekt kørende. Et mylder af grønt og gode initiativer. En levende oase. Et grønt pauserum. Grønt og velduftende. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar