torsdag den 15. juni 2017

Ørepine. Kær blomst har mange navne.

Kender du en gammel klog kvinde, så har hun muligvis fortalt dig om ørepineplanten. Sådan en viden, som før i tiden blev overleveret fra mor til datter som en selvfølge. Det gør den slags viden ikke i dag, ikke mindst fordi mor måske aldrig har hørt om planten. Den viden får du nu. 
Har du, dit barn eller andre ørepine, så prøv som det første, at kramme et blad fra ørepineblomsten sammen, og læg det ind i øret og se om der kommer lindring. 
På baby er og mindre børn, kan det være en fordel at lægge bladet ind mens barnet sover og helt sikkert under en hue, da børn som instinkt gerne vil pille det fremmede ud. 
Og hvad er det så for en plante? Det er såmænd duftgeranium også kaldet Pelargonie. Nogen hævder, at rosenpelargonie er den bedste, personligt har jeg både hørt og læst, at enhve duftgeranium er virksom. Om planten kaldes Geranium eller Pelargonie er kun en strid som kører i blomster kyndiges kredse,mig ikke noget du behøver tage dig af. Du kender den ved at der kommer den dejligste duft frem når du nuldrer plantens blade. 
Selv tager jeg til stadighed stiklinge af planten og har et lille lager, klar til værtinde og barselsgaver. For hvem vil dog ikke gerne have et bivirkningsfrit middel klar til evt ørepine? 
Så,hold øje med planten hvor du kommer og nip dig en stikling. At tage stiklinger er ikke tyveri eller uhøflig adfærd, men nærmest allemands ret. Eller sådan var det i hvert tilfælde set med min skønne bedstemors øjne. Den regel holder jeg mig stadig til. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar