Jeg havde knoklet med strikkefastheden. Op til flere strikkeprøver. Jeg kunne af en eller anden grund ikke ramme helt rigtig. Eller jo, rigtig i forhold til tal, men ikke rigtig i lækkerhed. Den trøje var alt for stramt strikket. Og jeg måtte bare indse, at et så hårdt strikket trøje jo aldrig vil blive brugt.
Nu ser min trøje sådan her ud
Jeg har tænkt og regnet og nu også rådført mig med en habil strikker. Jeg må ud i et sats, hvor jeg måske lige skal være kreativ i sidste ende. Måske og måske ikke. Men nu springer jeg ud i et nyt forsøg. Men nu kom der så lige en hue på pindene, så trøjen må vente lidt.
Sådan kan en begyndelse være svær, på grænsen til at man giver op, men jo så alligevel for spændende.
I denne uge har jeg set mange begynde på noget nyt. Min mavedanse skole (Køge's Mavedanserskole, hvis du søger på facebook), er startet på sin anden sæson. Med masser af nye elever. Ivrige kvinder som knokler med opgaven med stort gåpåmod. Kvinder som jeg altid kommer til at elske for deres ukuelighed. Jeg ved jo hvor svært det er at lære at danse. Men jeg ved også hvor sjovt, livsbekræftende, energigivende og selvtillids boostende det er. En vej hvor der for enden ligger en kæmpe gave. Efter en danseaften er jeg høj som på speed og taknemmelig som havde jeg lukket mit livs bedste gave op. Så fedt at følge kvinderne fra start og deres kampe og sejre under vejs.
Så jo, al begyndelse er svær. Men tro mig, det kan faktisk være hamrende sjovt imens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar