fredag den 19. januar 2018

Man ser det man kigger efter.

Gik tur i Marrakech. Langs vejen ligger huse og oven på de huse findes et helt andet liv. Der bor der nemlig også mennesker. Mennesker kan bo over alt hvor der er en ledig kvadratmeter. Sådan stikker der små byer op over tage og træer. Små hjem, hvor jeg kan se vasketøj og kvinder som arbejder med deres gøremål. Jeg gik og fantaserede om, hvor spændende det kunne være, dels at kende sproget og dels turde invitere sig selv på the i sådan et hjem. At få de kvinders historier. At høre hvad der driver dem. Hvad de gør sig af tanker. H ikke ønsker de har for sig selv og deres børn. At høre historier fra virkelige liv.
Lidt efter var vi igen i souken hvor vi begge elsker at gå rundt. Pludselig er vi i snak med et ældre mand som bare fortæller frit fra leveren. Kunne han mon læse mine tanker?
Han fortalte om sin hippiefar, som var kommet fra den Franske fremmedlegion til Marokko, hvor han fandt den unge kvinde, som senere blev denne mands mor. 
Faren var ven med Simon Spies, den unge danske hippie, som endnu ikke var blevet stor rejsekonge. Spies kørte andre hippier fra Spanien til Marokko, hvor de fik sig en pibe ekstra sjov tobak. Manden som vi snakkede med, kendte derfor udmærket den unge Simon, havde fulgt hans liv og havde selv besøgt både Danmark og Norge en enkelt gang. Blandt andet Christiania kendte han. 
Vi gik også hans syn på store stygge Amerika. Nu boede han her i souken hvor han solgte tæpper. 
Det blev ikke en gammel dame eller ung mors historie, men en god historie fik jeg mig da til samlingen. 
Nu er kufferten pakket og rejsen hjem ad begynder lige om lidt. Endnu en dejlig ferie til samlingen. Endnu en samling gode oplevelser fra en skøn by til minderne. Marrakech vil jeg altid anbefale til alle. En nem by at begå sig i uanset budget. Alle kan hurtigt finde rundt. Her er masser af hjælpsomme og søde mennesker. Maden er skøn, men kan være svær at få varieret hvis du ikke spiser traditionelt. Men gider du søge lidt rundt findes det hele her. 
Hjemme venter hverdagen. Klinikken og danseskolen. Det hele buldrer løs fra næste uge. Jeg er klar. Med ny energi, sjove oplevelser i rygsækken og en lille snert af gylden glød. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar