søndag den 18. februar 2018

Sort sol.

Hjemme igen efter dejlige dage i det lille hus i Ribe. Hjemme hvor der er god netforbindelse og derfor mulighed for, at lægge billeder op på under seks timer, må jeg simpelthen lige vise de billeder som blev serveret lige foran næsen på mig. En helt spontan aftentur i Ribe åbenbarede fænomenet Sort Sol lige over hvor jeg stod, og jeg kunne bare tage det ene gode billede efter det andet. Det som mange aldrig får at se, eller tager på ture på nøje udvalgte tidspunkter for måske at få et glimt af, det kom bare sådan helt naturligt til mig. Har aldrig oplevet det lige der før i mine tolv år i Ribe. Nu var det der, jeg var der og jeg var heldig med lys og afstand. 
Til dem som ikke ved hvad Sort Sol er, har jeg kopieret et lille stykke her

Sort sol er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning, f.eks. i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene går ned på jorden for natten, danner de store flokke mønstre på himlen, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol.

Sådan så mit første billede ud af den smukke solnedgang. 


To minutter efter ankom stærene










Lige så pludseligt var alle fugle væk. Tilbage stod jeg og smukke Dronning Dagmar. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar