Hun blev tidligt enke, og ernærede sig derefter som strikker for forskellige firmaer og garnbutikker. I min barndom boede hun i en lille lejlighed oven på Maries lille garnbutik i Thyregod.
I min barndom var undertrøjer, sweatre og sokker altid strikket af bedstemor.
Jeg elskede hende og hendes produkter. Kærligheden til Maren forblev, men da strikket undertøj og sokker bestemt ikke var på mode da jeg kom i skole og derfor blev drillet fælt af modeeliten, ønskede jeg brændende at skifte til bomuld og ankelstrømper som var stor mode lige der. Mobning var ikke noget man gjorde noget ved dengang, så det strikkede tøj blev en evig kilde til skam i mange år.
Nu ville jeg jo elske at klæde mig fra top til tå i Marens fine undertrøjer med musetakker og fine strømper med både huller og snoninger.
Nå men hvis man var Marens yndling måtte man strikke. Vores mormor syede, så børnebørnene var enten til det ene eller det andet. Jeg elskede Maren. Maren elskede mig og jeg strikkede glad og gerne. Mestrede sokkestrikning da jeg var ca tretten år, men af en eller anden grund, har jeg aldrig knækket koden med hælen. Altså at strikke hæk uden opskrift. Og JO jeg har prøvet.
Nu tror jeg faktisk den er der. Ved hjæp af By Kaaes hverdagssokke opskrift, hvor jeg helt enkelt har gjort som beskrevet og skiftet garn ved hvert skift, forstod jeg endelig hvad jeg rent faktisk gjorde. Det er det som hedder pædagogik. At finde lige den metode som virker for det enkelte menneske.
Med kombien By Kaae, hverdagssokker og de nye firkantede pinde i ultra tynd version, skal mit næste projekt være sokkestrik uden opskrift. Imens vil jeg sende de kærligste tanker til min elskede bedstemor Maren fra Thyregod. Hende som gav mig så meget andet end lysten til at strikke og styrken til at klare diverse mobbere.
Det er mage fede retor de der ankelstrømper :-)
SvarSlet